- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
7

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7
Asatroen.
blodige, bestode i Slagtning af forfljellige Slags Dyr, med hvis Blod
man bestrog Altrene, Gudebilled erne, -Tempelvcrggene og befprengte
den tilstedeværende offrende Forsamling. Hermed vare forbundne store
Gjcestebud, i hvilke Kjsdct af de offrede Dyr fortceredes, og Skaaler
tomtes til Asernes Minde. En scerstilt Stand af Prester eller Gude
tjenere fandtes ikke hos Nordboerne. I den engeste Samfundskreds.
Familien, var Husfaderen Prest. I de videre Samfunds-Kredse — i
Norge Heredet og Fylket — der vare de patriarchalste Heredsforstan
dere, Herserne, tillige som Goder Religionssvelsens og Offertje
nestens Forstandere. Selv hos Kong erne hvilede almindeligen en
prestelig Verdighed, i det mindste der hvor Kongedommet havde ud
viklet sig til en Statsmagt, og ikke blot bestod i Anforerver
d igh cd en over en Krigerstare, knyttet til Kongens Person som Folge,
i hvilket Tilfcelde Kongedommet egentlig stod udenfor den rette
Samfundsorden, om det end ofte mcegtigt, men i Grunden ulovligt,
greb md i denne. Paa denne Offertjenestens verdslige Karak
ter, paa denne Mangel af et scereget Prestestab, af en Prestestand,
maa der lcegges Vegt; dette Forhold var ikke uden stor Indflydelse
med Hensyn til den Modtagelse Christendommen fandt. Forresten
kunde Offringerne ogsaa oves af Kv in de r, hvilke naar de forestode
Templer bencevntes Gydier (ss^sia sy. til xogi). Mennesieoffrin
ger vare ei usedvanlige i vigtige Tilfcelde. Oftest offredes da Trcelle
eller Forbrydere ; men i haardt 4rcengende Nsd kunde det ogsaa hende,
at man offrede til Guderne ftibaarne, ja hovdingbaarne Mcend,
selv sine egne Konger. Ogsaa blodige Selvoffringer omtales,
og disse siede til Odin. Foruden Aserne dyrkede man ogsaa andre
Vcesener, som, om end Me Aser, dog indtog en Plads i Asatroen:
Alfer (Naturaander), Diser (Folgeaander), Landvcetter (Vce
sener som beskyttede visse Landskabcr), ja selv Jotner eller med
dem besiegtede Vcesener, — deels naturligviis for at afvende deres
onde Indflydelse, deels for at faa Hjelp af deres overnaturlige Kraft.
Orakler, Spaadomskunster, Varsler, Trolddom og saadan lignende
Overtro, forbandtes jcevnlig med Religionsovelsen. Offertjenesten havde,
hvis man i Eet og Alt kan tro de christelige Beretninger, nogct
morkt og uhyggelig t ved sig, der dannede, selv ester mange Hednin
gers Dom, en afstikkende og ufordelagtig Modscetning til den christe
lige Gudstjenestes Neenhed, Blidhed og Glands; — men noget egent
lig Hemmelighedsfuldt, hemmeligholdte Lcerdomme, og hemmelige Of
ferftikke, som ei maatte komme til Almuens Kundstab, synes ikke i Nor
den at have vceret forbundet med Asatroen, og dette kunde vel ikke heller
letteligen sinde Sted der, hvor intet strengt afsiuttet Prestestab fandtes.
Ei heller sinder man Spor til, at hos Asadyrkerne Ufordragelighed
i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free