Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Nordboernes ftrste Kjendsiab tll (shrPendommen.
Verdighed med hvilken den allerede dengang omgav sin Gudstjeneste.
Beundringen af denne ydre Glands maatte igjen ganske naturlig op
fordre dem til ogsaa at kaste et Vlik i den saa herligt fremtredende
Religions indre Vcesen, — til at sammenligne dens Loere med de
Troslerdomme, hvilke de selv hyldede. Men maatte de hedenske
Nordboere i Almindelighed, som Asadyrkere og i sin Karakter
dybt paavirkede afAsatroens krigerske Aand, i Begyndelsen finde sig lidet
tiltalte af den milde Christenlere, saa maatte dette i såer vere Tilfelde
med den Klasse af dem, som fsrst fik Anledning til at betragte Christen
dommen i Ncrrheden. Dette var nemlig ncesten udelukkende stridslystne
Vikinger, hvis Hjerte i krigersk Overmod lukkede sig for en Tro, der
aandede Fred, Blidhed og Idmyghed. Hovdinger og Geistlighed i
de christne Lande, som Nordmcendene hjemssgte paa sine Vikingtoge,
sparede ingen Umage for at omvende disse frygtelige Gjcester til Chri
stendommen; thi det var indlysende, at en saadan Omvendelse maatte
vcere det kraftigste Middel til nogenlunde at dcempe det vilde Kriger
mod og den raa Grusomhed, som man ei med Vaabenmagt formaaede
at bekjcempe. Disse Bestrebelser bare imidlertid lenge kun ringe eller
snarere ingen Frugter. Man sogte at lokke de farlige Vikinger til
Christendommen ved at stille dem timelige Fordele for Vinene: frede
ligt Ophold og lordejendomme i de Lande, de hjemssgte, samt rige
Gaver for de Nydsbtc. Vikingerne vare kloge og beregnende nok til
ikke reentud at stode disse glimrende Tilbud fra sig. Ofte naar Krigs
lykken var dem mindre gunstig, naar deres Dristighed havde drevet
dem for langt md mellem deres Fiender, og de saa sig paa Nippet
til at maatte bukke under for disses store Overmagt, lode de sig
siareviis dobe. Men naar de vare komne ud af sin vanskelige Stil
ling, eller saa sine Rekker bestyrtede ved nye Tilstod af Landsmcrnd,
forkastede de igjen den nys antagne Christendom og fremturede paa
sin gamle Vvs i Hedendom og Herjen. Der gaves de, som lode sig
ikke een men flere Gange dobe, ikkun for at erholde de med Daaben
forbundne Gaver, eller vel endog blot de hvide Kleder, som de Ny
dsbte ifortes; og vedbleve ligefuldt at vcere Hedninger i al sin Ferd.
De hedenske Nordmend, som besogte christelige Lande enten i fre.
delig Hensigt, for at drive Handel, eller ogsaa for at tåge Krigstje
neste, brugte at lade sig primsigne d. e. hsitidelig betegne med
Korset, uden derfor at modtage Daaben. Da fslte de Christne ingen
Affty for at omgaaes dem, og paa den anden Side betragtede ikke heller
deres hedenske Trosforvandte dem som frafaldne; de kunde da frit om
gaaes begge Religioners Bekjendere og imidlertid tro paa hvad dem
selv bedst tyktes
’) Ggils S. c. 50; Norna Gests S. c. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
