Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Ferste Tldsrum.
Enkelte af dem verdigede Christcndommen saa megen Opmccrk
somhed, at de dyrkede Christus ved Siden af Aserne. Saalcdes heder
det om den norske Hovding Helge hiin Magre, der var opfostret paa
Irland og der bleven Christen, at han ester sin Voscettelse paa Island
vel troede paa Christus, men dog paakaldte Thor til Sos, og naar
han var stcedt i Farer og i alle sine vigtigste Anliggender l).
Storste Delen af de Nordmcrnd, som paa sine Vikingtoge eller
Handelsreiser lode sig vrimfigne eller dobe, vare udentvivl Fritcen
kere, der i Grunden foragtede baade Asatro og Christendom. De be
tragtede Daaben som en ligegyldig Ceremoni, hvilken de uden Van
sielighed underkastede sig, naar de deri saa sin Fordeel, men hvilken
ingenlunde bandt dem i deres religisse Tro eller i deres Vandel.
Deres egen Kraft og Klogfiab var den sande Gjenstand for deres Tro
og Tillid.
Ikkun de, der toge faste Bopcele i de Lande, som de hjemssgte,
droges efterhaanden, om ikke anderledes saa dog ved Banens, Over
talelsens og Fordelens Magt, ncermere til den christelige Kirke, og
mange af dem bleve dens oprigtige Medlemmer; men disse fjcer
nede sig da oftest med det samme for bestandig, fra Fcedrenelan
det. Af de store Skarer Nordmcend og Daner, der ved Forliget
mellem den engelske Konge Alfred og Bikingernes Konge Gudrum
(Gorm?)iB7B lode sig dsbe og nedsatte sig i England, hvor de egent
lig dannede en selvstendig Stat af betydeligt Omfang under den en
gelske Konges Overhoihed, — sinder man ikke omtalt, at nogen vendte
tilbage til Fcedrenelandet, for der at udbrede den nyantagne Tro.
Ligesaalidet sinder man dette omtalt at have vceret Tilfceldet med no
gen af de Nordmcend, som med Rolf Nognvaldsssn nedsatte sig i
Normandi og der med ham antoge Christendommen i Aaret 912.
Sagen var udentvivl, at den til Christendommen virkelig omvendte
Viking foretrak et roligt Ophold blandt sine nye Trosforvante i et
fremmed Land, fremfor at optrcede som Christendommens Forkynder,
eller endog blot leve blandt sine hedenske Landsmcend. Den derimod,
der vendte hjem med en ftaa Skromt modtagen Daab, men med Hjer
tet opfyldt af Fritcenkeri eller en af Asalcere og Christendom sammcn
blandet forvirret Overtro, var ikke flikket til at bane den sande Chri
stendom nogen Indgang i sit Fcedreneland. Den Bersring, hvori
Nordmcrndcne ved sine Vikingetog kom til Christendommen blev saa
ledes for det forste uden nogen ioinefaldende Virkning paa Folkestammen i
dens Hjem. Den eneste skulde maaskee vcere, at den hos Mange frem
kaldte eller befordrcde en Ligegyldighed for al Religion, der medbragt til
Hjemmet i Stilhed undergravede Asatroens Grundvold og gjorde den
’) Landnamab. 111. 12. jfr. I. 12 og 11. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
