Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Forste Tidsrum,
Men under Karls Ssn og Efterfslger, Ludvig den Fromme
814—840 var det egentlig at disse Omvendelsesforsog fsrst fik nogen
sand Virksomhed. Ebbo, Erkebiskop af Rheims, en fodt
Sårer, var den forste som traadte i Spidsen for et ordentligt Mis
sionsforetagende, der havde Christendommens Udbredelse blandt Da
tt erne til Hensigt. Under de voldsomme Uroligheder som ester God
frids (Gndrsds) Dsd 81N, opstode i Jylland imellem denne Konges
Ssnner og andre Konger, tildeels ogsaa som det synes af norsk Her
komst, tog en af disse sidste, Harald, gjentagne Gange sin Tilflugt
til Keiser Ludvig for at soge hans Bistand. Dette gav Ludvig An
ledning til ved Gesantstaber ncermere at underrette sig om Tilstanden
i Danmark; og da Sendemcrnd fra den ovenncevnte Harald i Aaret
822 havde indfundet sig hos Keiseren, besluttede Erkebiskop Ebbo ester
Raadsiagning med Ludvig og Opmuntring af Pave Paschalis I
(817—824), der i denne Anledning udstedte en Beskyttclses-Vulle for
ham, at fslge Haralds Sendemcend, i Spidsen for et kciserligt Ge
santstab, tilbage til deres Fcedreland, hvor han kunde vcere sikker paa
Kong Haralds Beskyttelse, saavidt dennes Herredsmme strakte sig. Om
Ebbos Missionsvirksomhed veed man saagodt som intet; men ganske
uden Frugter har den visseligen ikke voeret, skjent den kun var af kort
Varighed. Allerede 823 vendte han nemlig tilbage til Keiseren, uden
tvivl beriget med mange Erfaringer, som kom de senere nordiske Mis
sioner til Nytte.
Kong Harald trcengtes imidlertid fremdeles haardt af Gudrsds
Ssnner, og denne hans Stilling bestemte ham udentvivl omsider til
et afgjsrende Skridt for at vinde Keiser Ludvigs Bistand. I 826
indfandt han sig med sin Hustru og sin Son samt et stort Fslge af
sine Landsmcend hos Keiseren, der dengang holdt et Rigsmsde i In
gelheim i Ncerheden af Mainz, og antog nu med sine Ledsagere for
meligen Christendommen og blev dsbt i sidstncrvnte Stad, idet Keise
ren selv stod Fadder til ham. Da der nu blev Tale om at sende
dygtige og ivrige Christenlcerere med Harald til hans Lande, faldt
Valget paa den gudfrygtige og milde samt for Christendommens Ud
bredelse varmt besjoelede Ansgar (Asgeir) Munk af Benediktinrr-
Klosteret Corvey i Pikardi i Frankrige ; og Ansgar var villig at folge
Kaldet til at vorde Nordens Apostel. Fsdt 801, var han dengang
kun 25 Aar gammel, men udmcerket baade ved Kundskaber og Levnet.
Ester Ankomsten til Sonder-Iylland begyndte han strar sin Virksom
hed vediHeidaby ved det nuvcerende Slesvig at oprette en christelig
Skole til Opdragelse af indfsdte Juglinger, som siden kunde hjcelpe
ham i hans Lcerervirksomhed. Han indyndede sig endog hos den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
