Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Fyrste Tidsrum.
flygte fm sit Seede, for en Stund at leve paa et Landgods under
ststtet af privat Godgjsrenhed. Hans Ven og Beskytter, de nordiske
Missioners ivrige Befordrer, Keiser Ludvig den Fromme, levede nemlig
ei lcenger; han var dsd 840, og hans tre Sonner, Keiser Lothar,
Kongerne Ludvig i Tpdsiland og Karl i Frankrige, hvilke havde deelt
det frankiste Nige mellem sig 843, havde nok at gjore med sine ind
byrdes Tvistigheder, og vare desuden i det Hele for verdsligsindede
og politisk kortsynede til levende at bekymre sig om Missionerne og
Ansgar. Noget maatte alligevel gjsres for det forstyrrede Erkescede.
Bremens Bistopsstol blev ved denne Tid ledig ved den davcerende Bi
skops Dod, og nu bestuttedes efter flere Forhandlinger at forene denne
med Hamborgs og at overfsre paa den alle de Hamborgs Kirke til
staaede Metropolitanrettigheder med Hensyn til Norden. Det selgende
Aar (849) blev Ansgar indsat i sin nye Verdighed, skjont forst hen
ved 10 Aar efter (858) den nye Indreining blev stadfcestet af Pave
Nikolaus I ’ ). Saaledes blev da Bremens Kirke, hvad Hamborgs
for havde vceret, hele Nordens Metropolitankirke, en Ver
dighed den, i Navnet i det mindste, beholdt i halvtredie hundrede Aar.
Da Ansgar var kommen i Rolighed i sit nye Seede, begyndte
han igjen sin gamle Virksomhed, og det under bedre Udsigter. Ham
borgs Vdelcegger, den oftere ncevnte Kong Erik i Jylland, var, sircek
ket ved Uheld som havde rammet en af de nordiske Vikinge-Flaader,
bleven gunstigere stemt mod Christendommen og havde fornyet sit
gamle venstabelige Forhold til Ansgar. Denne drog i 850 atter til
Danmark og fik nu af Kong Erik udvirket Tilladelse til at reise en
Kirke i S les vi g, den forste i Danmark; Kongen skal endog selv
have antaget Christendommen, og en Mcengde af hans Undersaatter
lode sig dsbe -).
Ved samme Tid havde ogsaa Christendommens Sag taget en
gunstigere Vending i Sverige, hvilket foranledigede Ansgar, rimelig
viis i 852 at foretage sin anden Missionsreise did. Han fandt den
negang venflabelig Modtagelse af en Konge Olaf. Paa et stort Thing
fiulde det afgjsres, om Christendommen frit maatte forkyndes. Man
raadspurgte, heder det, Guderne ved Lodkastning, og Lodden faldt
gunstig for Christendommen. Ansgar lod nu reise en Kirke i Birk
(Sigtuna), ordnede Kirkevcesenet der, indsatte en Biskop til at forestaa
det, og vendte derpaa tilbage over Danmark til sit Seede.
Her havde imidlertid et nyt Stod rammet Christendommens Sag.
Mod Kong Erik havde hans Broderssn, Guthorm, reist sig; det kom
til et stort Slag mellem dem (854), og i dette faldt baade Erik og
’) Munter. Kirchengesch. von Danem. und Norw. l. S. 303 f.; Neuterd, I. S.
21 U. -I Munch I. 1. 396.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
