Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Fsrste TldSrum.
saameget som det stod i hendes Magt. Men Gonn kom under disse
Forfolgelser til at gjsre Indgreb paa det tydske Niges Omraade.
Karolingerncs Stamme i Tpdstland var uddoet 911, og nu rcgjerede
i Tydstland den tappre og driftige Kong Henrik af det sanste Hus,
almindelig bekjendt under Tilnavnet Fuglefanger (918—936).
Henrik angreb Gorm i hans eget Rige og ydmygede ham saaledes,
at han maatte afstaa fra sine Forfelgelser mod de Christne og ind
rsmme dem fri Religionsovelse. Hovedofferstcdet ved Hleidr (Leire)
i Sjcelland, en Levning udentvivl lige fra Goternes Tid, stal ved
denne Leilighed verre blevet forstyrret tilligemed den der svede Offer
tjeneste. Den meget alderstegne Gorm var selv ikke at bevcrge til at
opgive Hedendommen, men hans Son Harald stal allerede ved denne
Leilighed, uden Tvivl forhen paavirket af sin Moder Thyri, have viist
sig Christendommen gunstig.
I Anledning af dette Henrik Fuglefangers Tog, som stal have
foregaaet 934, var det, at den b remi ske Kirkes Missionsvirksom
hed igjen begyndte at yttre et kraftigere Liv. Den fer ncevnte Erke
biskop Unne, en driftig Mand og ivrig Christendommens Forkynder,
fulgte Kong Henriks Hoer til Danmark ledsaget af mange Prester og
Munke. De tyende aldre Kirker i Sle svig og Ribe bleve igjen
oprettede, og en tredie i Aarhus stal vcere bestemt til Oprettelse,
sijont Bestemmelsen fsrst meget senere blev udfort. Ogsaa paa Verne
virkede Unne ved sine Prcedikener. Derfra drog han til Sverige, kom
under mange Besvarligheder til Birk eller Sigtun og bragte der
den forfaldne Christendom igjen noget paa Fode. Men her fandt han
Maalet for sin Virksomhed, da han i Aaret 936 afgik ved Dsden.
Hans Efterfslger paa Bremens Erkestol var Adaldag, der i en
lang Rekke af Aar, 936—988, beklcedte denne Verdighed, og ved sin
Virksomhed baade i Tydstlands og Nordens Anliggender vandt me
gen Versmmelse.
Omtrent samtidig med Erkebiskop Unne, omkr. 936 (Aaret vides
ei med Bestemthed), dsde ogsaa i en overmaade hoi Alder, Gorm
den Gamle, og hans Son Harald, kaldet med Tilnavn Vlaa
tand, der allerede en Tid spnes at have varet sin Faders Medstyrer,
fulgte ham som Danmarks Enekonge. Under Haralds lange Rigs
styrelse, omtr. 936—986 (Tidsregningen er her meget usikker), blev
Christendommen grundfastet i Danmark, stjont Hedendommen ei ganske
blev udryddet. Harald havde, som allerede fortalt, under Henrik
Fuglefangers Tog viist sig Christendommen gunstig — om af Over
beviisning eller Statsklogskab maa lades uafgjort — ; Daaben havde
han imidlertid ei modtaget. Men senere hen indvikledes han ien
’) Munch I. 8. iO6. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
