Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Harald Haarfager.
Krig med Henriks Son og Eftermand, Keiser Otto I. De hermed
forbundne Begivenheder ere meget dunkle, iscer hvad Tidsregningen
angaar. Saameget synes dog vist, at Seieren var paa Ottos Side,
og at Harald, tildeels tvungen ved de tydste Vaabens Overmagt, nu
endelig formeligen antog Christendommen og lod sig dobe (ved Ti
den 963—966?) ’). Folgen heraf var, at den christne Kirke nu no
genlunde ordentlig kunde indrettes i Danmark, hvor Erkebiskop Adal
dag allerede 948 havde bestikket og ordineret Bistopper til Sle svig,
Ride og Aarhus^), og hvor nu ogsaa Kirker oprettedes baade paa
de danske Ver og i Skaane. Kong Harald selv, der skildres som un
derfundig, übestandig og grusom, men derhos lidet klog og dpbtseende,
var vistnok kun en vaklende og usikker Stette for Christendommen i sit
Rige; men den havde nu der allerede vundet den Styrke i sig selv,
at senere ugunstige Omstcendigheder ei mere kunde rokke den.
4
Vhristendommen naar Norges Graendser. Kong Haakon den Godes mislykkede
Forsog paa at indfore den.
Nu da vi have seet Christendommen fuldkommen grundfcrstet hos
det ene af Nordens tre Folkefoerd, hos Dan erne, — fremspirende,
sijont kun svagt og langsomt hos det andet, hos Svearne, — da vi
have seet den fremrykket lige til det tredies, Nordmcendenes,
Grcrndser, — er det Tiden at henvende vor udeelte Opmcrrksomhed
paa det sidstncrvnte, og see, hvorledes og ad hvilke Veie Christen
dommen ogsaa indbragtes i vort Fcedreneland.
Norges forste Enekonge Harald Haarfager styrede ester de
gamle Sagaers eenstemmige Vidnesbyrd Norges samlede Rige med
Kraft, Klogskab og Heder ien lang Aarrakke fra 872—930. Hans
Erobringsverk gav Anledning til mange Udvandringer, — til Islands
Bebyggelse ved Nordmcend (mellem 874 og 934) og en selvstcrndig
Fristats Oprettelse der, — til det normanniske Hertugdsmmes
Stiftelse i det nordlige Frankrige ved Rolf Rsgnvaldsssn fra
More (912), — til Faroernes Bebyggelse, — til en betydelig
Forogelse afSuderoernes norske Befolkning, — og til Opre.ttel
sen af et norsk larledsmme paa Orknserne under den norske
Konges Overhoihed. Med Hensyn til Haralds Trosbegreber, da
maa man af Ord, som vore gamle Sagaer lcegge ham i Munden,
formode, at han hsrte til dem, der ingen Lid satte til Aserne eller de
dode Afgudsbilleder, men troede paa den Gud, der var den
’) Munch I. 2. 67—71. 2) I Adaldags <2te Biskopsdemmes Aar. Ad. Br.
11. c. 51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
