Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Fprste Tidsrum.
tagne til Forllg, og med deres Understottelse overvandt Haakon strar
efter sine Fiender. Men det fsrste Forsog paa at indfere Christen
dommen i Norge var kvalt, og Haakon fornyede det ikke. Dette fore
gik efter en gammel Sagas Vidnesbyrd i Kong Haakons 16de Regje
ringsaar, rimeligviis 950—951 >).
Saaledes siildres i vore udforligere Kongesagaer, og navnligen
hos Snorre, Haakon den Godes Christendomspaabud og dets mislyk
kede Udfald. Hvorvidt det ellers forholder sig ganske rigtigt med Haa
kons Hevntrudster og med den angivne Aarsag til at de ei bleve iverk
satte, — derom kan maastee reises nogen Tvivl. En kortere Saga
beretter, at Haakon lededes til Eftcrgivenhed og til at deeltage i
Blotet paa Mceren af sin naturlige Godmodighed og af Kjcerlighed
til sine Venner". Efter en tredie Beretning paavirkedes han af sin
Hustru, der var hedensk. Begge disse Beretninger, hvis de ere rig
tige, synes at udelukke hine Hevntanker og Hevntrudster. Dette er
imidlertid noget, som umulig lader sig sikkert afgjore, og derpaa ligger
der vel ogsaa mindre Magt. Hvad der er vist er det, at Nordmcrn
dene, siden som forhen, ved hver given Anledning viste Haakon
den storste Hengivenhet» og Kjcerlighed, og kraftigen bistode ham i
hans strar efter selgende Kampe med Erik Blodsres Sonner ligesom
i hans Bestrebelser for Rigets Forsvar; — medens paa den anden
Side Haakon med Smerte erkjendte sig som frafalden fra Christendom
men og uverdig til dens Velsignelser, uden derfor nogensinde at bryde
med sit Folk. Om Haakon i sin ovenstildrede Fcrrd viste Svaghed,
eller maastee just et sandt christeligt Sindelag, derom tror jeg man nu,
da saa mange Aarhundreder ligge imellem, vanskelig kan fcrlde nogen
Dom. At den, for en stor Dccl ved Vaabenmagt og Tvang, senere
seirende Christendoms Talsmcend fordsmte Haakons Fcerd enten som
umandig idet han lod sig kue af sine Trcelle til at forsage den sande
Tro" 4), eller som verdslig-egennyttig, idet han foretrak det
forgjcengelige jordiste for det evige himmelske Rige, og af Omhu for
at beholde sit Kongedomme blev en Frafalden og Afgudsdyrker" .
dette var fra den intolerante Christnes Standpunkt, der til Cbristen
dommens Indforelse fordrede voldsomme ja endog grusomme Midler,
naar lemfcrldigere ei kunde hjcelpe, ganste naturligt; — men denne
Fordsmmelsesdom bsr vel ei übetinget tiltredes af os.
Haakons senere Regjeringstid var urolig og sammenlignet med
den foregaaende for ham og hans Rige mindre lykkelig. Hans fra
Norge fordrevne Broder, Erik Blodsre, havde taget sin Tilfiugt
til England og havde der ved Kong Adalsteins Indrsmmelse, som
’) Fgrsi. 18. 2) Fgrsi. 18. ’) c. 5. «) 01. Tryggvess.
S. c. 167. *) Histor. Norvegiæ fol. 7, b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
