Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Fyrste TibSrum.
ssnner, Tryggve Olafsssn og Gudrsd Vjernsssn, der vare
indsatte af Haakon. I selve Throndhjem indflrcenkedes desuden Eriks
sonnernes Herredomme af den foromtalte mcegtige Sigurd Jarl,
som ei var deres Ven. De ryddede imidlertid snart ved et lumskt
Overfald Sigurd Jarl af Veien, og nogen Tid efter drcebte de, lige
ledes paa en svigfuld Maade, de vikske Konger Tryggve og Gudrod.
Derved blev imidlertid ingenlunde deres Herredsmme befcestet; thi
Thronderne fattede kun endnu sterre Uvillie mod dem end for, og paa
Viken sogte fremdeles den danske Konge at gjore sine Fordringer gjoel
dende. Desuden fik de i Sigurd Jarls Son, den ligefaa tappre som
kloge Haakon, en dsdelig Fiende, der baade i Norge selv undergra
vede deres Magt ved at holde de ham hengivne Thronder i en bestan
dig Oprorstilstand mod dem, og som i Udlandet, hvor han mest
maatte holde til, altid var virksom til at voekke dem Fiender. Eriks
sonnernes Kongedsmme i Norge stod saaledes den hele Tid det vareve
paa usikkre Fodder, truet fra uden og stedse favnende den Stette, som
Folkets Kjcrrlighed giver. De mange urolige Konger, der hver var
omgiven af en talrig Hird, faldt Venderne til Vyrde, og hertil kom,
at Landet i deres Regjeringstid nersten uassadelig plagedes af Uaar,
hvilket man efter gammel hedensk Anskuelse ei undlod at tilregne de
Styrende. Deres Moder, Gunhild, kaldet Kongemoder, var almin
delig forhadt, og da Sonnerne ncesten ganske lode sig lede af hende,
maatte de ogsaa bcere dette Had. Det var en ulykkelig Tid for Norge,
og Riget var i en Oplesningstilstand, som i heieste Maade truede
dets Selvstcendighed.
Erikssennerne havde med sine Forceldre antaget Christendommen
i England. Om det skeede af Overbevisning, eller af de samme po
litiske, verdslig-egennyttige Grunde, som vi saa ofte kunne tydeligen
spore hos den Tids nordiske Vikinger i deres Omvendelse, vove vi
ei at afgjere. Det sid ste bliver dog kanskee det rimeligere; thi synder
lig dybt kan neppe Christendommen vare indtrcrngt hos dem, naar
man betcenker, at Dronning Gunhild efter Eriks Fald lod digte et
Kvad om ham, som endnu tildeels er os levnet, hvilket heelt igjen
nem er reent hedensk, og hvori Eriks Modtagelse af Odin i Valhal.
skildres ’). Saameget er ogsaa vist, at Gunhilds og hendes Ssn
ners Fcerd i Norge ikkun udviste lidet Christensind. Imidlertid Christne
vare de, idetmindste af Navn, da de kom til Norge, og vedkjendte sig
sin Tro. Af Nogles Beretning skulde man formode, at Vrodrene
gjorde sig alvorlig Umage for at indfsre Christendommen i Norge;
men da dette ei vilde lykkes, indstrcenkede de sig til at edeloegge Ho
fene og spilde Blotene hvor de kunde. Da de kom til Styrelsen i
’) Vgrsi. 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
