Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
GrlksftnnerneS Christendom.
Norge — siger Snorre — fik de ei kommet afsted med at christne Fol
ket; men overalt hvor de kunde komme til dermed, nedbrsde de Hosene
og spildte Blotene" ’). Ester en anden Beretning lader deres Iver
i ftrste Henseende til at have virret mindre, medens den fortrinsviis
pttrede sig i Hosenes og Offringernes Tilintetgjsrelse. De nedbrsde
— heder det — Hosene og forstprrede Offertjenesten, men Ingen tvang
de til Christendommen ; og om deres Overholdelse as Troen er intet
andet sagt, end at den var christen som vilde det, men den hedenske
som foretrak dette" ")< Men alle Beretninger ere enige om, at de ved
denne Fremfcerd vakte stor Uvillie mod sig, og en Beretning siger, at
Folket ssgte Grundcn til de paafolgende Uaar i Gudernes Vrede over
at Kongerne lode forstyrre deres Vlotsteder" As Erikssonnernes i
Sagaerne stildrede Sindelag, hvori BegjErlighed ester Gods", frem
hceves som et Hovedtrcek, kunde man let fristes til at tro, at den om
talte Forstyrrelse as Hosene og Offertjenesten ligesaameget havde sin
Grund i Egennytte og Plyndrelyst, som i Afsty for Hedendommen.
Men at der dog paa den Tid var Christne i Norge, synes
paa den anden Side as ovenncevnte Beretninger at fremgaa’; hvad
enten nu disse Christne blot vare saadanne as Kongernes Mcend, der
hyldede sine Herrers tvivlsomme Tro, eller det var Omvendte fra
Haakon den Godes Dage, eller endelig enkelte Indbyggere as Viken,
som vare paavirkede fra Danmark, altsaa middelbart as de tydfte, fra
Bremen udgangne Missioner. Sandsynligst er det maastee, at Christne
as alle disse tre Klasser fandtes i Norge; men ganske vist var deres
Antal kun saare ringe, og hverken christne Kirker eller christne
L<r re re omtales ved denne Tid nogensteds i vore Sagaer. Den For
modning, som har vceret udtalt^), at Erikssonnerne fra Danmark
stulde have medbragt Missioncerer as den tydfke Skole, stetter sig i
Grunden ikke til nogensomhelst Antydning, hverken i Sagaerne eller
hos udenlandsie Skribenter. At Viken imidlertid allerede dengang
kan have vceret paavirket i christelig Retning fra Danmark, er, som
allerede yttret, ganske rimeligt, og vi stulle snart herom tale noget
mere. Hvad man overhovedet om Christendommens Stilling i Norge
under Eriks Ssnners Styrelse har fuld Grund til at antage, er det :
at hvad der ved denne Tid fandtes af Christendom i Norge, nsd
et Slags — dog vist nok heist ufuldkommen — Beskyttelse af Kon
gerne; medens dog paa den anden Side Christendommen ingen mer
kelig Fremgang gjorde.
To af Erikssonnerne, Erling og Sigurd Sleva, faldtiNorge
som Offere for sin egen voldsomme og lovlese Fremfaerd. Kong
’) Snor. Har. Grf. S. c. 2. ’) Fgrfi. 28. f. ’) Fgrsi 29. «) Munch
I 2. 277.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
