Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Ferste Tidsrum.
Harald Graafeld selv blev kort efter ved Harald Gormsssns og
Haakon Jarls forenede listige Anslag lokket ned til Danmark, og faldt
her i et Slag mod Harald Gormsssns Broderssn (970?) Hermed
sluttede Eriksssnnernes Kongedomme i Norge, da nemlig Dronning
Gunhild med sine tyende gjenlevende Ssnner, Ragnfrod og Gud
rsd, forfulgt af Nordmoendenes Had, flygtede af Landet og drog til
Orknserne.
Haakon Sigurdsson Jarl stammede kun vaa Kvindesiden fra
Harald Haarfager, og var saaledes efter dennes Arvefslge-Lov ikke
berettiget til Kongenavn i Norge, skjent han forresten var af en be
romt og udmcrrket norsk Hsvdingecrt, der ligesaavel som Inglingecet
ten regnede sin Herkomst fra selve Aserne. Han blev nu ved Under
stottelse af den danske Konge Harald Gormsssn og med Nordmane
nes, som det lader eenstemmige, Bifald hcevet til Norges Styrer.
Dog gjaldt dette kun den nordlige og vestlige Dccl af Landet og det
under Erkjendelse af den danske Konges Overhoihed; imedens denne
synes at have forbeholdt sig selv Bestyrelsen af Viken og den umid
delbare Overhsihed over de oplandske Fylkeskonger af Harald Haar
fagers LEt.
Haakon Jarl var Hedning og, som man af Alt maa slutte, Asa
troen af Hjertet hengiven. Dette viste han ogsaa strar ved sin An
komst til Norge som Landsstyrer, i det han overalt lod de af Eriks
ssnnerne nedbrudte Hof gjenreise, og de hedenske Blot atter trcede i
Kraft. Da Uaarene til samme Tid ophorte i Landet, undlod man
ikke at tilskrive dette heldige Omskifte Asernes Forsoning, og denne
Forestilling hoevede naturligviis Haakon i Folkets Indest. Under saa
danne Forhold var det let at forudsee, at den Smule Christendom,
som i Norge fandtcs, snarere maatte gaa tilbage end fremad.
I Danmark vedblev imidlertid den der allerede grundfcestede Chri
stendom at gjsre stadige Fremskridt, mindre dog ved den vaklende
») Med Hensyn til Varigheden af Harald Graafelds og hans Vredres Sty-
relse i Norge hersker der stor Usikkerhed. Iftlge de bedste Konge-Sagaers
Angivelse skulde den have varet i henved 15 Aar, og Haralds Ded saaledes
vcere indtruffen i det Tidligste 975. Men der er flere Omstcrndigheder — navnligen
Tiden for Keiser Ottos Tog, som ganske sikkert foregik i 975 og dog et Par Aar
i det mindste efter Harald Graafelds Fald —, hvilke gjere det hoist sandsynligt,
ja nersten sikkert, at sidstncrvnte Begivenhed er indtruffen tidligere. Cn anden
gammel Angivelse, der ncrvner som Hjemmelsmand den bekjendte hiftoriekyn-
dige Islcrnding Scrmund hin Frode (Kvadet om lon Loptsssn V. 18), til-
Icegger Harald Graafeld 9 Aars Styrelse, hvorefter han siulde verre falden om
kring 970. Dette synes mig rimeligst. Munch har derimod i sin Norges
Historie ikkun indrsmmet Harald en Regjeringstid af 4 Aar og sat hans
Ded tilbage ligetil 965. Hans Grunde herfor ere sremstillede I. 2. 11—14
i Noten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
