Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Fsrste Tidsrum
Lcerere, indkaldte og underststtede af Norges egne Konger, der selv
havde modtaget Christendommen i England, kom den bremifie Mis
sionsvirksomhed i Forkjobet. Denne Omstcendighed tilintetgjorde nu vist
nok ikke den br em i ske Kirkes, ester Tidens Begreber, lovlig en
(ved Pavebud) echvervede Metropol i tanhsihed ogsaa over den
norske Kirke; men ligesom denne maatte fole sig den bremiske
Kirke mindre forbunden, da den i Virkeligheden ei herfra var stif
tet, saaledes maatte det paa den anden Side vcere den bremiske
Kirke af Vigtighed. at sammenbringe alle mulige Skjel, som kunde
vise, ikke alene at dens Metropolitanmpndighed over den norske Kirke
var lovlig (thi dette kunde neppe benegtes), men ogsaa at den var
fortjent. Paa den Tid da Adam og hans Scholiast strev, eller nys
forud, nemlig under Erkebistop A dal bert (1043—1U72), havde just
fra den norske Konges (Harald Haardraades) Side Uvillie viist sig
til at erkjende hiin bremiste Metropolitanmyndighed, udentvivl for en
stor Dccl paa Grund, af at de sande historiske Forholde stillede den
norske Kirke den engelske langt ncermere end den bremiske.
Intet Under derfor, om den sidstncevnte Kirkes Historieskrivere lagde
Vegt, og det en overdreven Vegt, paa den Smule Missionsvirksom
hed med Hensyn til Norge, som den bremiske Kirke i sin Tid
havde havt Anledning til at udvise. At Scholiastens Ord have en
polemisk Tendens mod den engelske Kirkes Virksomhed i Norge,
ligger klart for Dagen; og det synes, at han ved at fremheve de
bremiske Bestrebelser — endogsaa stcerkere end Adam selv har gjort
— vil forsvare den bremiske Kirkes Fremgangsmaade, nemlig at
ville paatvinge Norge sin Metropolitanmyndighed i videste Udstrcekning,
i det han fremstiller den engelske Kirkes Virksomhed som en blot
Indhssten af den bremiske Kirkes moisommelige Udsoeo.
Paa Grund af disse übestridelige Forhold, bor man udentvivl ikke
lcegge saa stor Vegt paa ovennevnte tydske Vidnesbyrd, at man dcraf,
under vore egne Kildeflrifters Taushed, skulde stutte til en i Viken fra
Bremen af over Danmark, endog blot i sine forste Grundtrcek, orga
niseret norsk Kirke, crldre end den af de norste Konger ved engelske
Geistlige stiftede almindelige norste Kirke. Det sande Forhold i denne
Sag kan maafiee med faa Ord angives som selgende: den tydsk
bremiske Kirkes umiddelbare og middelbare Virksomhed
i Norge strakte sig kun til enkelte spredte Omvendelser
eller snarere Omvendelsesforssg i Viken, men det lykke
des den ikke der at danne noget egentligt kirkeligt Sam
fund; hvorimod Christendommen i hele Norge, baade hvad
Folkets stadige Omvendelse og hvad det .kirkelige Sam
funds Stiftelse angaar, udelukkende udgik fra England;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
