Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Chrlftenbommen i England.
med andre Ord: den norske Kirke var heel og holden en
Datter af den engelske.
Ghristendommen i Gngland.
Vi have nu omhandlet Christendommens Ncermelse til Norge fra
syd a f og den Virksomhed, som spores fra t yd sk- dansk Side for
dens Indforelse i Landet, — en Virksomhed, som vi have maattet
erklcere for übetydelig, og i dens Felger saa at sige umcerkelig.
Vi stulle nu vende os mod den Side, hvorfra, som vi allerede have
yttret, Christendommen virkelig indtrcengte i Norge, mod
England.
England, det vil sige, den af Angel-Sarerne dannede Stat
i Britannia, modtog, som allerede forhen bersrt, Christendommen ved
Aar 60N, ikke fra de christne og tildeels romaniserede Vritter, som
Angelsarerne overvandt og underlagde sig, men umiddelbart fra
Rom ved Augustins Mission, som Pave Gregorius den Store
(590—604) foranstaltede.
Christendommen blev indfsrt hos Angelsarerne med megen Lem
fceldighed. Man har endnu bevaret Pave Gregorius’s Forskrifter til
Augustinus, hvilke aande Mildhed og Overbcerenhed, men derhos stor
Klogfiab og Mennestekundstab. Blandt andet fraraades en voldsom
Forstyrrelse af de hedenske Templer og Offerskikke, hvorimod man, hvor
det paa nogen Maade lod sig gjere, skulde indvie Templerne til Kir
ker og forandre Offergjestebudene til christne Festmaaltider. Hednin
gerne stulde saaledes ikke voldsomt rykkes bort fra gamle Sedvaner
md i noget Nyt og for dem ganske Fremmet, men saa at sige lokkes
til Christendommen ved at ste denne svet paa Steder, som allerede
fer vare dem hellige, og under Former, der saa lidet som muligt af
veg fra dem, under hvilke de vare vante til at dyrke sine Guder ’).
Denne forsigtige Frcmgangsmaade bar ogsaa herlige Frugter. Den
siabte vel ikke strar store Skarer af Christne i Navnet, men vist
nok i Lebet af een Menneskealder desto flere sande Om
’) Man siulde ei odelcrgge Folkets Afgudshuse, men blot tilintetgjort Gude-
billederne i dem, siden rense dem med Vievands Vesprcengelse, bygge Altere
i dem og henlcegge deri Relikvier. Man kunde da benytte dem som Kirker;
thl Almuen vilde helst komme sammen paa de Steder, hvor den tilforn var
vant at forsamles"; ligeledes heder det: Da Folket havde vcrret vant til at
stagte en Mcengde Orer som Offer til fine Guder, saa siulde denne Skik
forvandles til en christelig Festlighet». Folket siulde nemlig paa de hellige
Martyrers Hoitidsdage samles ved Kirkerne oa/ der siagte Dyr og holde re-
ligiese Gjestebude til den sande Guds Wre". Le6» n,«t. eccl. I. 30.
Keyser. Len norste Knkes Historie, r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
