- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
35

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35
Den gammel-engelsie Kirkes Karakter.
hos dens Lcerere og Forstandere neppe paa denne Tid kan ansees for
at have vceret saaledes sammenblandes, som den var i andre vest
europceiste Kirker og navnligen i den tydsk-frankiske. Der var
det allerede blevet almindeligt, at de hsiere Geistlige, Kirkens egent
lige Forstandere, ved at indehave verdslige Len, bortdroges, i
Egenfkab af Kronens Vassaller, fra sine egentlige geistlige Pligter
for at indblandes i alle Slags verdslige, ofte for en Prest aldeles
upassende og hans Kald reent modsigende, Foretagender. Man saa
jcrvnligen Vistopper og Abbeder i Krigstider ifolge Lenspligt i Spid
sen for sine voebnede Undergivne at tjene i Kongernes Hcere, ja som
Anforere at befale over disse, medens de i Fredstid som Kongernes
Raadgivere eller rettere Selstabsbrodre levede det mest verdslige, man
kan ofte sige ryggeslsse Liv ved Kongernes Hof, fortcrrende der sine
rige Indtcegter og overladende Bestyrelsen af sine geistlige Forretnin
ger til Underordnede, der altfor ofte — rigtignok i mindre Stil —
fulgte sine Foresattes Erempel. Saa galt var det paa langt ncer
ikke i den engelske Kirke, fkjsnt vist nok ogsaa i England Kirkens Prce
later optraadte blandt Kongernes fornemste Raadgivere ligesaavel i
verdslige som i geistlige Sager, og derved mangen Gang meer end
tilborligt bortdroges fra sit rette Kald. I det tydst-frankifke Nige,
kan man sige, betegnede paa en Maade selve Samfundsordenen hun
Prcelaternes verdslige Virksomhed som en Pligt ifslge deres Stilling
som verdslige Lensmcend; — i England var i den angelsanstc Tid
Lensvcesenet af en anden Vcstaffcnhed og indledede ikke Geistlighedcn
i saadanne Forpligtelser. Ogsaa dette er verd at paaagtes; thi heller
ikke dette Forhold i den engelske Kirke blev udeu Indflydelse paa den
Stilling i Staten, som den norske Geistlighed senere indtog.
Vi kunne her ikke indlade os paa en mere dybtgaaende Gransk
ning af den gammelengelske eller angelsariske Kirkes Ejen
dommeligheder, hvilke neppe heller i det Id re vare stcrrkt Udprcrgede.
Vi have stroebt at give en Antydning af den Aand, som rsrte sig i
den; og dette maa for vort Viemed vcere nok. Vi maa nu vende os
til de politiske Forholde og Vegivenheder, som banede Veien for denne
Kirkes Indvirkning paa Norge.
I de ncermeste Tider efter Englands Erobring ved Angelsarerne,
dannede disse otte scrrffilte Niger. Dette Tal formindftedes siden ef
terhaanden ved Sammensmeltninger, indtil det i Vegyndelsen af det
9de Aarhundrede lykkedes de vestsariste Konger at samle under sig,
eller i det mindste erholde et Slags Overhoihed over, hele England.
Men ved samme Tid som dette lovede at give det engelske Nige mcer
Enhed og Styrke, begyndte ogsaa Nordboernes, eller som de i Eng
land fortrinsviis betegnedes, Danernes, Angreb paa Landet at antage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free