Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Ferste TlbSrum.
ligen ikke indgaves ham af nogensomhelst beregnende Statsklogstab,
men ene udsprang af den inderligste Overbevisning om den Tros
Sandhed og guddommelige Kraft, som han i Daaben havde modtaget.
Med sin Bestutning, at drage til Norge for at vinde sine Forfcedres
Rige, forbandt han derfor strar den faste Villie at christne sit Fcedre
neland, det koste hvad det koste vilde; og alt hvad der fandtes i ham
af Kraft og Klogskab rettede sig paa dette Maal. Han omgav sig
allerede i Vesterlandene med Geistlige, som skulde vcere hans Med
hjcelpere, og valgte udentvivl fortrinsviis saadanne, som vare af nor
disk Herkomst; de Navne paa enkelte af dem, der ere os bevarede, sy
nes at vise dette. At siige valgtes, var ogsaa ganske i sin Orden.
De i England bosatte Nordboer vedligeholdt nemlig sine Fordres Svrog,
og Geistlige valgte blandt dem kunde saaledes ved sin Tale umiddel
bart virke paa Norges Almue. I Svidsen for dem stod en Biskop
Sigurd, ogsaa kaldet Johannes etter lon, rimeligviis med sit Kloster
navn; han var indviet til at forkynde Guds Ord for Hedningerne,
altsaa til Missions-Vistop Han betegnes i Sagaerne som en god,
klog og dygtig Geistlig og derhos gives ham Tilnavnet : hiin mcrg
tige (kinn likj), hvilket vidner om den Anseelse han ned, og som han
ogsaa ved sin Fcerd synes fuldkommen at have fortjent. Han var
Olaf en trofast og kraftig Medhjcrlper i hans Virksomhed for Christen
dommen, og han var ham derhos ligetil hans tidlige Dsd en oprig
tig, sandhedskjcerlig og frpgtlss Ven.
Allerede paa Overfarten fra Irland til Norge fandt Olaf An
ledning til at vise sin Omvendelsesiver. Da han paa Veien kom
til Orknserne med sine fem Skibe, traf han af en Hendelse Vernes
Jarl, den moegtige Sigurd Lsdversssn, med kun eet Skib, ganske ufor
beredt paa Olafs Komme. Olaf bemcegtigede sig Jarlens Person og
forelagde ham tyende Vilkaar: — at antage Christendommen og lade
sig dobe med sine Undersaatter, i hvilket Fald, han skulde beholde sit
larldomme under Norges Konges Overhsihed; — eller ogsaa skulde
han oieblikkelig drcebes, og Verne herjes med Ild og Sverd, hvis
Indbyggerne ei godvilligen antoge Christendommen. Som Jarlen var
stcedt, var han ikke lcenge om at fatte sin Beslutning. Han lod sig
dobe med sine Mcend, tog sine Lande til Len af Olaf, som Norges
Konge, og gav ham sin unge Son til Gidsel. Olaf gav her den
fsrste Prove paa, hvorledes han agtede at gribe det an med Christen
dommens Indforelse blandt sine Landsmcend ; vi stulle ste, at han
blev denne Fremgangsmaade tro.
Olaf Tryggvesssn landede fsrst i Norge ved Ven Moster paa
l) Theod. Mon. c. 8; Ågr. c. 10. *) vitr ok golgiarn ok klerkr mikill"-
01. Tryggvess. Saga. c. 40? (l. S. 229).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
