Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
AsadyrkerneS Forestillinger om Ghristmdommen,
gang ovhsrte og Uvoctter forsvandt, naar Bistoppen besprcrngte Fjel
dcne, hvor de husede, med Vievand og lceste over dem sine christelige
Besvergelser og Bonner; — saa var alt dette for Mcengden af Fol
ket flaaende Beviser paa Christi Kraft og Asernes Svaghed. Naar
Olaf, pegende paa de knuste Gudebilleder og paa den ivrige Vlot
mand drcrbt i Hofets Helligdom, med Overbevisningens Djervhed for
kyndte den Christus, ved hvis Hjcrlp han havde knust Afguderne og
drcebt deres Yndling, hvorledes skulde da den omgivende Moengde,
hvor overtallig den end kunde vcere, med Fortrostning til sine faldne
Guder, vove at byde Seierherren Trods? Olafs tilspneladende Dum
dristighed var her hans bedste Vern. Asadyrkernes Indvendinger mod
Christendommen nedstoges ogsaa af dennes Lcerere med Grunde sva
rende til hine Kjendsgjerninger. Den hedenske Kvinde Steinvsr —
fortcelles dek — gik Christen-Presten Thangbrand imsde og forkyndte
ham Asalceren med mange Ord. Thangbrand tilbageviste alt hvad
hun sagde som Vildfarelse. Har du da ikke hsrt, sagde Steinvsr
omsider, at Thor bod Christus til Holmgang ; men han turde ikke vove
en Dpst med Thor?" leg har hsrt — svarede Thangbrand —at Thor
var intet uden Muld og Aske, hvis Gud ikke vilde at han levede". —
En Nordmand, Finn, — berettes der — vakklede i sin Tro paa Aserne
og ssgte hos en Biskop Oplysning om Christus, hvis Magt han hsrte
prise. Han gjorde Indvendinger mod Biskoppens Lcere; men omsider
solte han sig overbeviist af hans Grunde og udbrsd: Dette er noget
ganske andet end hvad jeg fsr har hsrt, at ingen Guder vare saa
mcegtige som Thor og Odin. Nu stjsnner jeg af hvad Du siger om
den Christ, Du forkpnder, at medens han var her i Verden kunde
hver Mand noget ncer gjsre med ham hvad han vilde; men efterDs
dcn blev han saa mcegtig, at han herjede i Helvede og bandt Thor,
Gudernes Hovding; og siden kan intet modstaa ham". Finns. Ord
vise klart nok Befiaffenheden af Biskoppens Grunde. De flere Om
vendelsestaler, som de udfsrligere Sagaer loegge Olaf Tryggvesssn i
Munden, fremstille ogsaa, om de end ikke ere holdne ganske med samme
Ord, vist nok i det Hele med Trostab de Grunde, ved hvilke de fsr
ste Christenlcerere i sine Taler strcebte at virke og kraftigen virkede
paa de hedenske Nordmcend til deres Omvendelse; og disse Grunde
vare visselig heller ikke hykklerist Mundsveir fra deres Side, som
fremsatte dem, men hentede fra deres ea.en faste Overbeviisnmg.
Christendommen fremtraadte paa denne Tid ikke lcenger i sin op
nndelige Reeuhed. Et Hytte af menneskelige Tilscetninger, Overtro
og Vildfarelser havdc lagt sig om dens guddommelige Kjerne. Men
dette Hylle var i mange Maader glimrende, lokkende for Sandserne
og gribcnde for Folelsen. Christendommcn var maaskee, som den da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
