Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 serste TldSrum.
fremstillede sig, mere egnet til at finde Indgang hos et Folk paa
Nordmcendenes Standpunkt af aandelig Udvikling, end om den var
bleven forkpndt i en renere Form. Gudstjenestens mange Ceremonier,
Klokkelyden, Kirkesangen, de brcendende Vorkjerter, Rsgelseduften, de
forrettende Geistliges eiendommelige og tildeels pragtfulde Dragt -
alt dette virkede oplsftende paa det sandselige men fantasirige Mennefies
Aand. Det var noget usedvanligt for Mcengden af de hedenske Nord
mcend og gjorde i Almindelighed et godt Indtryk paa dem. Den
Neenhed og Skjsnhed, der udbredte sig over den christne Gudstjeneste
siges at have indgydt en uvilkaarlig LErefrygt selv hos dem, som for
svrigt fandt den nye Tro svag og umandig i Sammenligning med
den celdre ’). Villeder savnedes ei i den christelige Gudstjeneste, hvilke
paa en Maade kunde trcede i Stedet for Afgudsbillederne i den he
denske. Det var let at sinde en Helgen, der med Hensyn til den Virke
kreds, som ncermest tillagdes ham, kunde indtage hver enkelt af de gamle
Asers Sted i Folketroen. Saaledes traadte Dragebetvingeren, Erke
engelen St. Michael og senere St. Olaf i Stedet for Thor, hvis
rode Skjceg endog i Folkesagnet blev et Scerkjende for denne sidste
Helgen. Fylgie-Engle afloste de hedenske Diser som enkelte Menne
skers og hele sEtters Skytsaander. De fsrste christelige Lcerere lem
pede sig villigen ester Hedningernes Forestillinger i denne Henseende,
saameget mere som det var deres egen oprigtige Overbeviisning, at
de Nyomvendte maatte stilles under gode Aanders Vern, efter at vcere
udrevne af de ondes Magt. De lempede sig ogsaa i andre Henseender
efter Folkets celdre Anskuelser og Sedvaner, — ganske i den Aand,
som havde raadet hos Pave Gregorius den Store og hos Augustinus,
Christendommens forste Forkvnder i England, og som var saa at sige
nedarvet paa den engelske Kirkes Lcerere. Gjestebuder bleve saaledes for
bundne — endogsaa ifslge Lovbud — med de store christelige Fester,
ligesom fer havde vceret ved de hedenske Offerhsitider. Tiden for
deres Afholdelse blev kun übetydelig forrykket. Den christne Jul faldt
ncesten Hnd paa samme Tid som Hedningernes Jul eller Midvinters-
Blot. Paasken traadte i Stedet for Blotet mod Sommeren, ved den
nes Begyndelse i Midten af April, og Michaels- eller Martins-Messe
for Hsst-Blotet, eller Blotet mod Vinteren ved Vinternatstid i Midten
af Oktober. Ide store Forsamlinger ved saadanne Leiligheder dråk
man nu Christs, Marias og Helgenernes Minde, istedetfor man for
dråk Asernes. Disse Gjestebuder tjente saaledes til at holde den nye
Tro i friskt Minde, medens de tillige paa den anden Side efterhaan
den gjorde den yndet, som den der tillod og gav Anledning til lige
saa megen selskabelig Munterhed, som den gamle ved sine store Hsi-
l) 01. TrygHveSs. S. c. 2t6; Lard. S. c. 40.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
