Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Islands Forfatning.
mcend, som i Lsbet af det 9de og 10dc Aarhundredc vare udvandrcde
fra sit Fcedreneland og havde bebygget flere forheu übeboede Lande i
Vesten. Her moder os forst Island som det merkeligste af de
Lande, der vare blevne befolkede af norske Nybyggere.
Island var blcvet bebygget uden noget forud oplagt Naad om
der at stifte et Statssamfund. Ligesaa mange Familiekredse som fore
derover, ligesaa mange smaa Statssamfund dannede der sig fra forst
af. Intet andet Baand knyttede dem sammen end det fcelles Sprog,
den fcelles religiese Tro, og Mindet om et tidligere fcelles Fcedrene
land. Men meget snart samlede sig disse smaa Familiesamfund til
videre Samfundskredse omkring de Hovdinger, som i hver Bygd vare
de mcegtigste, som kunde reise et Hof og som vel fordctmeste allerede
i Norge havde forenet Herse- og Godemyndigheden eller i det mindste
svet den sidste. Der opstod de saakaldte Godord eller arvelige
Hereds for st ander sk aber ved frivillig Tilslutning af et sterre
eller mindre Antal Familier om een Families Hoved, der optraadte
som Gode; og han blev nu Tempelforstander og tillige Rets
forstand er i denne Kreds. Herpaa fulgte snart Indretmngen af
Hereds-Thing efter norsk Forbillede, idet flere, i Regelen tre.
Godords Nndergivne forenede sig til almindelige Sammenkomster paa
visse Steder og visse Tider, for under samtlige sine Goders Ledning
at overlcegge sine fcelles Anliggender og ste sine indbyrdes Netstvi
stigheder afgjorte efter de fra Norge arvede Retssedvaner ved hele
Menighedens Dom. Herfra var nu blot eet Skridt til Stiftelsen af
en islandsk Stat; og dette blev gjort endnu for Vebpggelsestiden,
den saakaldte Landnåm s tid, var ganste tilende. Henved 930 ved
toge nemlig samtlige Islcendinger en fcelles Lov (den saakaldte Ulfliots
Lov) og et fcelles Thing, Althinget, der skulde holdes hvert Aar ved
Midsommers Tid paa Thingvoldene vedDraraa paa Vens Syd
kant. Paa Althinget havde man i Lagretten sin lovgivende For
samling, og i de fire Fjerding sd omme eller Fjerdingsretter, sine
Heredsthingene overordnede Domstole, een for hver af de sire Fjerdin
ger, i hvilke Ven blev inddeelt. Til disse kom snart en Fem te dom
eller Femteret, en hoieste Domstol. I Spidsen for den ved Althinget
reprcesenterede Retsorden stod en Lovsigemand (lo^su^umasr),
der valgtes af Lagretten paa tre Aar. Han var imidlertid blot Al
thingets Formand og Bestyrer, og Lovens Bevarer og Forkynder
uden hverken dommende eller udovende Myndighed. Den dsmmende
Myndighed hvilede, som antydet, i lavere Instants hos Menighederne
paa Heredsthingene, i hoiere hos Dommene eller Netterne paa Althin
get, hvis Sammenscetning var lagt i Godernes Hcender. Hos Go
derne hvilede ogsaa den hele udewende Statsmyndighet», og ovedes
A*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
