- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
54

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54 Fsrste Tidsrmn.
og havde fulgt Kongen til Norge. Thangbrand var en i mange
Maader hsist verdsligsindet Mand, sterk, vaabenfcrrdig, stridbar og
heftig, men ivrig for Christendommen og veltalende. Kongen havde,
som for sagt, sat ham til at forestaa den nyrciste Kirke paa Moster.
Her bortsdslede han dog snart Kirkens Gods og for frem med Haard
hcd mod sine Undergivne. Kongen kaldte ham derfor bort fra dette
Hverv, irettesatte ham strengt for hans Fremfcerd og bod ham nu til
et Slags Udsoning at drage til Island for der at forkynde Christen
dommen. Olaf, som nu engang havde sat sig i Hovedet, hvis ei
mildere Midler lode sig anvende, at tvinge Islandingerne til Omven
delse, tankte sig vel, at den voldsomme og stridbare Thangbrand her
kunde vare Manden til at virke med Kraft; og han sendte ham om
Sommeren 997 til Island med et anseligt Folge baade af Klerker og
Lagmand.
Thangbrand landede ved Islands Vstkyst. Da Bonderne spurgte
Hensigten med hans Komme, vilde ingen hjalpe ham eller vise ham
nogen Gjestfrihed. Hevdingcn Hall paa Thvaattaa paa Vstlandet
tog sig endelig af ham og gav ham og hans Moend Vinterophold
hos sig. Ved at see de christne Neligionsskikke blev Hall saa indtagen
i den Tro, som Thangbrand forkyndte, at han med sit Husfolk mod
tog Daaben. Om Sommeren 998 fulgte Hall Thangbrand til Al
thinget, hvor enkelte Hsvdinger fra forskjellige Kanter af Landet an
toge Christendommen, og blandt dem Gis sur Hvite i Skaalholt og
dennes Svigerson Hjalte Skjeggesssn, hvilke begge regnede sig i
Frandstab med Kong Olaf. Alt dette var vigtige Fremskridt. Men
i det Hele var dog Thangbrands vilde Heftighed kun lidet stikket til
at skaffe Christendommen ret Indgang hos Folket. Han drabte to
Skålde, som havde gjort Nidviser om ham; og Hedningcrne paa sin
Side ansaa det som Tegn paa Asernes hevnende Kraft, at Stormen
knuste det Skib, paa hvilket Thangbrand om Hosten agtede sig tilbage
til Norge. Han maatte nu mod sin Villie forlange sit Ophold paa
Island, hvor Forbittrelsen mellem det hedenske og det christne Parti
imidlertid tiltog, da det sidste kun lidet Vaand lagde paa sin Iver.
Paa naste Aars Alching (999) var Hjalte saa dristig, at han i en
Vise aabenlpst spottede Odin og Frepa. Men herfor fik den ivrige Hed
ning, Goden Nunolf Ulfsssn, ham ved Vaabenmagt demt fredlos.
Hjalte kunde nu ej blive paa Island men drog i Folge med Gissur
Hvite om Sommeren til Norge, hvor de traf Kong Olaf i Thrond
hjem efter hans Tilbagekomst fra Haalogaland, og bleve af ham som
Frcender og Christne vel modtagne. Strar efter kom ogsaa Thang
brand tilbage fra Island og klagede bittert for Kongen over Islan
dingernes Gjenstridighed. Hans Fcerd havde viftnok ikke varet ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free