Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Sigrid Storraade. Rsgnvald Jarl af Vester-Gautland.
og hans unge Son, Olaf, Skautkonge kaldet, havde fulgt ham i
Kongedommet. Dennes Moder var den bekjcndte Sigrid Stor
raade; hun var af hoi 3Et i Sverige, havde der store Besiddelser
og stor Indfipdclse, og var af et stolt, cergjerrigt Sindelag. Med
hende, som nu levede i Enkestand paa sine Gaarde, besluttede Olaf
Tryggvesssn at indgaa Egtestab. Han veilede til hende ved sine
Sendemcend, hans Tilbud fandt et gunstigt Vre, og et Mede mellem
Kongen og hende blev aftalt. Det stulde holdes ved Gautelv ved
Rigsgroendsen i Begyndelsen af Aaret 998. Olafs Hensigt med at
cgte denne mcegtige Kvinde, der ngtignok var celdre end han, men dog
langt fra ikke gammel, var ganske vist, foruden at bestyrke sin Magt,
ogsaa at virke hendes Omvendelse, og ved hendes Indstpdelse Fordele
for Christendommen i Sverige. Dette hele Naad gik imidlertid ufor
ventet overstyr. Allerede for det aftalte Mode, havde Sigrid fattet
nogen Uvillie mod Olaf, som det heder, paa Grund af en forfalsket
Guldring, hvilken Olaf, dog uden selv at kjende Forfalskningen, havde
sendt bende i Gave. Hun indfandt sig vel til Modet, men asslog be
stemt Kongens Forlangende, at hun skulde lade sig dobe. I sin Hid
sighcd forncermede Olaf hende paa det Foleligste, og Sigrid forlod
Modet under Hevntrudster og som hans bittreste Fiende. Denne An
ledning til at virke for Christenbommen i Sverige gik saaledes tabt;
men en ny tilbod sig ei lcenge ester.
For Vester-Gautland raadede paa Sveakongens Vegne en Jarl
ved Navn Rsgnvald Ulfsssn. Denne sogte Olafs Venfiab og
sendte om Vinteren 999—1000 sine Mcend til Olaf for at beile til
dennes Soster Ingebjorg, der endnu var ugift. Ingebjsrg der
var en hoihjertet Kvinde, i Sind meget lig sin Broder, afstog Tilbu
det med den Erkloering, at hun ei vilde egte nogen Hedning. Olaf
lovede hende, at dette ei heller skulde stee. Han troede imidlertid, at
Rognvalds Omvendelse ved denne Lcilighed kunde virkes; derfor be
handlede han Sendemcrndene venskabeligen, og lod drage tilbage
med en Indbpdelse til Jarlen, at mode Kongen om Sommeren ester
i den sydlige Deel af Landet, da de ncrrmcre kunde aftale Sagen.
Den paafolgende Sommer tiltraadte Olaf det bersmte, skjebnesvangre
Tog til Venden, og standsede paa Veien spdefter fra Throndhjem hos
sin Svoger Erling Skjalgsson paa Sole paa loedern. Her modte
Nsgnvald Jarl efter Aftale og friede nu selv til Ingebjorg. Olaf
satte som Vilkaar, at Jarlen stulde modtage Christendommen, og Nogn
vald gik uden Vansielighed ind hcrpaa. Han blev dobt og holdt strar
Bryllup med Ingebjorg. Ledsagede af christne Lcerere droge de der
paa til Vcster-Gautland, hvor Rognvald siden udentvivl med Held
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
