Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Fsrste TidSrum.
for Tankerne, at han som Christen var ledsaget as Guds Engle, lige
som medens han var Hedning af sine fra Nornerne udsendte Folge
aander (Fylgier, Diser), at han skulde henvende sig i Vennen til Chri
stus, og at hans Ve og Vel stod i Guds Haand; heraf sammensatte
han, vist nok i god Tro, og saa godt som han kunde, sin christelige
Trosbekjendelse. Som det gik ham, gik det sikkert mange andre ny
omvendte Hedninger, at de, paa Grund af en mangelagtig og uklar
Undervisning i Christendommens Hovedlcerdomme, stabte sig selv en
Christendom, der paa en Maade fyldestgjorde deres Aands religiose
Trang, indtil en renere og fuldstcendigere Oplysning indgaves dem.
Et andet Erempel afgiver Islcendingen Thormod Kolbrunarstald.
Han var christnet, var Olaf Haraldsssns Hirdmand og stod sig vel
hos Kongen; men han var af et uroligt, voldsomt Sind og i mange
Maader endnu en Hedning i Aand og Tankeretning, skjent det vist
aldrig kom ham i Hu at forkaste den Tro, han i Daaben havde mod
taget, og som laa hans elskede Herre og Konge saa meget paa Hjerte.
Thormod havde engang, da han beredte sig, til at hevne sin Fostbro
ders, Thorgeir Haavardssens Drab, gjort det besynderlige Lefte, at
hvis Hevnen lykkedes, da stulde han faste ni Ssndage og cede Kjed
ni Fastedage eller Fredage. Muligen har han ifelge sine forvirrede,
halv hedenske Vegreber tcenkt sig, at da den forestaaende Hevngjerning,
hvortil han efter sin hedenske A3resfolelse fandt sig forpligtet, var
en uchristelig Handling, til hvilken han ei kunde vente sig Christi
Hjcelp, saa maatte han, for at den skulde lykkes, love netop en Over
tredelse af den christelige Ceremonilov, for derved i det enkelte Til
fcrlde at erholde Bistand af de onde Magter, som han i Daaben
havde afsvoret. Ihvad han nu har toenkt sig, — Hevnen lykkedes, og
Loftet stulde han som ordholden Mand opfylde. En Fredag kort for Kong
Olafs Fald mmdedes Thormod, der fulgte Olafs Hoer, at han ei endnu
ganske havde fuldkomnet sit Leftc. Han lob hen til en Kok, som just var
i Fcerd med Madlavning, greb fra ham en Pelse og aad Halvdelen.
Kokken sagde, at Kongen ei vilde synes om hvad han der gjorde.
Ofte — svarede Thormod — gjere vi andet end Kongen vil, stun
dom veed han det og stundom ikke". Men — sagde Kokken — for
Christ kan du ikke skjule det". Det er heller ikke min Hensigt; —
svarede Thormod — men er der ikke meer i Veien mellem Christ og
mig, end den halve Pslse, blive vi vel forligte" ’).
Her viser det sig, hvor underlig forvirrede Begrebcr, de nye
Christnc kunde ncere i Trossager, baade i de vigtigcre, som rorte selve Chri
stendommens Aand, og i de mindr.e vigtige eller snarere Troen selv
uvedkommende, men paa hvilke dog Datidens Christenlcercre lagde en
’) Fostbr. S. c. 47; mindre 01. Hel. S. c. 83.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
