Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
(zyrtstendommen fra Olaf Tryggvesftns Tid opblandet med Hedendom.
fortrinlig Vegt. Thormod forestilte sig, at en Overtredelse af den
christne Fastelov vel kunde hjcelpe ham til Lykke i en aabenbare uchri
stelig Handling, men paa den anden Side ei var af den Vigtighed,
at den i nogen hoi Grad kunde paadrage ham Christi Ugunst
eller Straf. Lignende Anskuelser med Hensyn til den byrde
fulde Fastes Overholdelse have ganske vist hos mange af de Om
vendte fra Olaf Tryggvessons Tid gjort sig gjceldende, og ledet dem
til heri at vise en-Skjodesloshed, som for hver den Tids ivrige Chri
stenlcerer maatte synes hoist forargelig og strafvoerdig, skjent den hos
den Skyldige ingenlunde fremkaldtes af nogen bestemt Uvillie modChristen
dommen, eller noget Vnsie om atter at opgive denne for Hedendommen.
Det tredie og udentvivl vigtigste Erempel frembyder den for om
talte Lovbestemmelse, hvorved Christendommen antoges som Landsre
ligion paa Island. Tre Indrsmmelser gjordes nemlig, som vil er
indres, Hedningerne: at udscette Vom, at cede Hestekjod, og at blote
i Lon. Af disse Indrsmmelser begrundedes de to forste udtrykkeligen
derpaa, at de Mcend, som mest havde vceret Christendommen imod,
neppe kunde begribe, hvorledes det skulde gaa an, at opfede alle de
Bsrn, som fodtes, saavel de Fattiges som de Niges, og til samme
Tid forsage og forbyde den Fode, som er til saa stor Hjalp for Al
muen til dens Underholdning" ’). Her seer man, at de nyomvendte
Christne troede at kunne af okonomiste Grunde tillade Vedligeholdelsen
af tyende gamle hedenske Sedvaner, af hvilke den ene ikke blot var
uchristelig men endog umenneskelig, og den anden, ester den Tids
christelige Anskuelser og Kirkelove, i det mindste hoist anstodclig og
strafvcerdig. Hvad den tredie Indrommelse angaar, da maa man vel
tcenke sig den fremkaldt af den hoist naturlige Slutning, at hvor indre
Overbevisning manglede, der kunde ingen Lov fremtvinge den; og at
et Lovbud, som vilde forbyde Hedendommens hemmelige Åttringer der,
hvor Hjertet var fuldt af den, var unyttigt og urimeligt, ja kunde
fremkalde Fortvivlelsens Modstand, medens et Lovbud, der indstrcen
kede sig til at forhindre Hedendommens offentlige Åttringer og den
dcraf folgende Forargelse for de Christne, kunde verre i sin Orden
og i Tidens Lob virke gavnligt, uden derfor unyttigen at opirre de
ivrige Hedningers Sind. Om OlafTryggvesson vilde i Norge, un
der lignende Omstcrndigheder, ved Lov have gjort Hedendommen og
hedenske Sedvaner de samme Indrommelser, som hans Udsendinger
gjorde paa Island, — det er et andet Svsrgsmaal; efter Olafs
Sindelag er det neppe troligt. Men vist er det, at han ikke kunde
hindre hverken de hemmelige Hedninger, eller de lidet underviste Ny
omvendte Christne fra i deres stille Sind at ncere Anskuelser som de
l) SU!NM. 5. 11. 242.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
