Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Olaf befcester Christendommen i Viken.
den megen Handelsrorelse, der var mellcm de fsrstncevnte og Folket af
de noermeste christne Lande. Der var baade Vinter og Sommer en
Mcengde Kjsbmcend, baade danske og sanste. Vikvoeringerne selv vare
ogsaa meget i Kjobfcerd til England, Saren, Flandern og Danmark.
Nogle af dem fore derhos i Viking og havde Vinterscede i christne
Lande" I Viken kunde altsaa Christendommen ansees som allerede
fra Olaf Tryggvesssns Tid befcestet, og Olafs Virksomhed kunde saa
ledes her vasentlig indsircrnke sig til at paasee sin Chnstenret antagen
og sat i Kraft, for derved at fremskynde Kirkesamfundets Ordning.
Denne Christendommens bedre Stilling strakte sig imidlertid ikke
dvbere md i Landet. Strar indenfor Viken var O pl and ene; og
herhen var, som oftere yttret, Christendommen kun i ringe Maade
fremtrcrngt, og jo lcengere det led op fra Vikens Nabostab, des mere
rodfcrstet var endnu Hedendommen blandt Folket. Paa Oplandene
henvendte nu Olaf sin Opmcrrksonched, da vigtige Forhandlinger med
Sverige alligevel gjorde ham det nodvendigt at dvcele noget lcenge
i Norges sydostlige Egne, og desuden den Tid var forhaanden, da
Kongerne ester gammel Skik plejede at fare paa Gjesten i denne
Landsdeel, hvilket fandt Sted hver trcdie Vinter. Om Hosten 1017
tiltraadte Olaf sin Reise fra den nyanlagte Stad Vorg eller Sarps
borg til Oplandene. Veien did laa gjennem det inderste af Vikens
Fylker, V ing utmark, der omgav Bunden af Folden. Allerede her
fandt Olaf Sysselfatttelse for sin christelige Virksomhed. Han indret
tede nemlig sin Fcerd saaledes, at han holdt sig saa ncrr som muligt
til de indre meer afsidesliggende Skovbygder, og stevnede overalt til
sig Bygdefolket, isar det som boede fjcernest Hovedherederne. Han
undersogte noie, hvorledes Christendommen blev overholdt blandt dem ;
hvor ham syntes, at noget siortede, sorgede han for Folkets Undervis
ning, men var derhos yderst streng ja grusom, hvor han stedte paa
haardnakket Modvillie. Af dem, — heder det — som ikke vilde
astade Hedendommen, drev han nogle bort fra Landet, andre lod han
lemlceste paa Hcrnder eller Fodder eller deres Vine udstikke, andre lod
han henge eller halshugge ; men ingen lod han ustraffet, som ikke vilde
tjene Gud". Han tog i denne sin Fremfcrrd intet Hensyn til om den
Skyldige var mcegtig eller ringe. Han satte Christenlcerere i Byg
derne, saa mange som ham syntes nsdvendigt ").
Da Chnstendoms-Sagen saaledes var nogenlunde ordnet i Vin
gnlmark, drog Olaf til Naumarike. Her var han paa oplandsi
Grund og i de ovlandste Fylkeskongers Omraade. Han mcerkede snart,
at jo lcrngere han kom op i Landet, des vcerre stod det til med Chri-
’) Sn. 01. H. S. c. 62. Sn. 01. H. S.. c. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
