Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Fsrste TidSrum.
Faa eller ingen Nordmend vare der fast bosatte, og Handelen med og
Skatkrcevningen af de omvandrende Finner var en kongelig Scerret,
et Regale, som Norges Konge bortforlenede til en etter anden af sine
mest betroede Mend paa Haalogaland. Finnerne som Folk avsaaes
forsvrigt Norge uvedkommende. Af dette deres Forhold til Norge
lader sig let forklare, at der fsrst i langt sildigere Tider fra norsk
Side blev gjort noget for deres Omvendelse til Christendommen, —
saameget mere som Landets Besiaffenhed, Folkets Leveviis, det fra
Nordmamdenes ganfie forskjellige Sprog, og den Frygt, man almindelig
ncerede for Finnernes Tryllekyndighed, Alt virkede lidet lokkende for
norske Christendomslerere til at vove sig md iblandt dem, og end
mindre til at ferdes mellem dem for lengere Tid.
i«.
Olaf Haraldsson som den norske Kirkes vrdner og Lovgiver.
Under Olafs Strcrben for Christendommens Befestelse blandt
Nordmcrndene i og udenfor Norge, maatte det naturligviis vcere ham
hoist magtpaaliggende at faa Prester og Folkelcrrere i tilstrekkelig Mengde.
Af hvad ovenfor er fortalt sees, at overalt hvor han gjenreiste Chri
stendommen af dens Forfald eller indfsrte den fra Ny, der satte han
Christenlcerere (kennimenn, Prester) i saa stort Tal som han fandt
fornødent; men hvorfra han tog disse Lerere, siges ikke. Vel maa
man tro, at ikke ganske faa indfsdte Nordmcend ere blevne oplcerte til
Prester allerede under Olaf Tryggvesson, af Bistop Sigurd og dennes
Medhjelpere, og at deres Tal betydelig er blevet foroget under Ls
bet af Olaf Haraldssons virksomme Styrelse ; desuagtet maa man nere
Tvivl om, at det endnu kunde vcere tilstrcekkeligt for det vidstrakte
Lands Tarv. Man sinder ogsaa i den gamle Gulathingslovs Chri
stenret’) Spor til, at en stor Dccl af Presterne i Norge lcenge, og
vist nok en god Stund ud over Olafs Dage, have vcrret Udlendin
ger, der ikke stode i ganske lige Ret med de norske Bonder. Man
maa gjette, at Olaf iscer har forsterket sit Lands Presteskab fra Eng
land, hvorfra han havde sine Biskopper. Men der findes dog ogsaa
Vink om, at han har ssgt Lerere hos Bremens daverende Erkebiskop
Unvan (1013-1029), til hvem han udentvivl iser for den Sags
Skyld affcerdigcdc Sendemend, blandt hvilke Biskop Grimkel, ud
trpkkelig nevnes. Det er rimeligt, at Olaf erholdt hvad han bcgje
rede, og disse Lerere have da naturligviis veret Tydsiere; men om
deres Antal og Indflydelse savnes enhver Underretning
’) Nor. gl. L. I. S. 9 (gl. Gulathings L. c. 15). «) Ad. Brem. 11. c. 87,
94, jfr. clo «it. l)»n. c. 241.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
