Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Ferste Tidsrum.
veretten, Mandhelgen eller den personlige Ret, Trcelenes Kaar og an
det lignende; men selv i disse Punkter, isar de fire sidstncevnte, seer
man tydeligen, at Forandringerne have varet meget lempelige og ikke
strakt sig videre, end Christendommen uundgaaelig krcevede. Retten
Mand og Mand imellem, ligesom og den saakaldte Landsret, det vil
sige: Retten mellem Folket og Kongedsmmet, synes i Alt vcesentligt at
vcere forbleven urokket, saaledes som det i Haakon Adalsteinsfostres
Tid var vedtaget og fastsat ved gjensidig Overeenskomst. Ligeledes
blev hvert Lagdsmmes selvstendige Lovgivnings- og Dommer-Myn
dighed aldeles uforandret.
Den Christenret, som Olaf satte med Biskop Grimkels og andre
Loereres Raad" kjender man heller ikke i dens oprindelige Form. Her
kan man dog maaflee nogenlunde sikkert slutte sig til dens vesentligste
Indhold ved opmcerksomt at sammenligne de celdste norske Christen
retter, som endnu ere levnede. Disse ere: den eldre Gulathings
lovs Christendomsbolk og den crldre vikffe Christenret, med hvilke og
saa kan jevnfsres den celdre islandste Christenret.
Den celdre Gulathingslovs Christenret er vist nok iden
Form vi nu have den ikke celdre end Kong Magnus Erlingssons Tid,
omtrent fra Tiden mellem 1164 og 1170; men den er alligevel til
Kundskaben om den celdste norske Kirkelovgivning af stsrst Vigtighed,
fordi den udtrykkelig betegner alle de nyere Bestemmelser, som skrive
sig fra den ncevnte Kong Magnus’s Tid, og ved Siden af dem an
forer de celdre, endog om de ved de nyere ere ophevede, og tillcegger
dem i Almindelighed en Olaf, hvorved rimeligviis forstaaes Kong
Olaf Kyrre (1066—1093), men paaberaaber sig ogsaa ved flere
udtrykkeligen Kong Olaf den Hellige og Biskop Grimkel samt
deres Overeenskomst med Venderne paa Moster-Thing (Nostrnr
hmF) paa Sunnhsrdaland ’). Den celdre vikske Christenret er,
som det synes heel og holden, fra Tiden strar efter 1100. Den cel
dre islandsk.e Christenret endelig er paa et celdre Grundlag sam
mensat af de islandske Biskopper Thorlak Runolfsssn i Skaalholt
og Ketil Thorsteinsssn i Hole og lovtagen 1123
Af Sammenligningen mellem disse, iscer de to fvrstnevnte, synes
vise sig, at Olaf Haraldssons Christenret i Hovedsagen ligger
for os i de Bestemmelser i Gulathings - Christenretten, som tilleg
ges Olaf (Kyrre?). Man seer, at den har vceret kortfattet og kun
behandlet hvad man dengang ansaa for Kirkeforfatningens Hoved
punkter, hvilke ere tillempede efter Norges Samfundsforholde. Den
korte Erklcering, som egentlig danner Indgangen til hele den celdre
Gulathingslov, saadan som vi nu have den, maa ncermest henfsres
l) N. gl. L. I. 7, 9, 10. 2) Finn lonsftns kist. eocl Isl. I. p. 106.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
