Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Olafs Christenrei.
dagjceldende Samfundsorden og Statsforfatning. Norge var nemlig
deelt i fire Hoveddele: den nordlige, hvis Kjerne var Throndhjem,
hvis Forening spunkt var Frostachinget, hvis fcrlles Lov var Frosta
thingsloven, og hvilken under Eet som Lagdsmme bencevntes Frosta
thingslagen; — den vestlige, hvis Kjerne var Hsrdafylke, hvis For
eningspunkt var Gulathinget, hvis fcrlles Lov var Gulathingsloven,
og hvilken under Eet som Lagdsmme bencevntes Gulathingslagen; —
Oplandene, eller Indlandet, hvis Kjerne egentlig var de tre Fylker,
Raumafplke, Heinafylke og Hadafylke, hvis Foremngspunkt var Eid
sivathinget, hvis fcrlles Lov var Eidsivathingsloven, og hvilken under
Eet som Lagdsmme bencevntes Eidsivathingslagen; — og endelig
Viken, eller den sydostlige Landsdeel, der vistnok endnu ikke havde no
get fast Foreningspunkt i et fcrlles Lagthing og neppe heller nogen
fcrlles, fra Eidsivathingsloven skarpt adskilt Lov, men som dog i stats
retlig Henseende udgjorde en selvstcrndig Eenhed ligeover for de andre
tre Landsdele, og senere fik et Slags Foremngspunkt i Borgarthinget,
en fcrlles Lov i Borgarthingsloven, og fra den Tid som Lagdomme
bencrvntes Borgarthingslagen. — Hver af disse fire Landsdele, eller,
som man paa Olafs Tid i det mindste kan bencrvne de tre, Lag
dommer, vare med Hensyn til Lovgivning indbyrdes uafhcrngige.
Naar nu altsaa deres celdre Lov skulde forandres efter Christendom
mens Tarv, og en Christenret deri indskpdes, da maatte dette fiee ifolge
Overeenskomst mellem Kongedommet eller Kongen paa den ene Side
og den egentlige lovgivende Magt, de paa Lagthinget samlede Bsn
der, paa den anden. Kongen kunde have opgjort med sig selv og
med sine ncermeste verdslige og geistlige Raadgivere Grundscrtningerne
for de Forandringer, der i den verdslige Lov til Christendommens
Tarv skulde gjsres; han kunde ligeledes med sine geistlige Raadgivere
have sammensat i Grundtrcekkene den Christenret, som han vilde have
indfsrt i hele Landet; — men den egentlige Anvendelse heraf paa de
enkelte Landslove afhang af hans Underhandlinger og Overeenskomst
med Venderne i hvert af de fire Lagdommer, og maatte naturligviis
lempes efter enhver Lovs celdre Indhold og Form. Saaledes kan man
med Sikkerhed siutte, at Norges Christenret allerede fra Olaf udgik
under fire forskjellige Former eller i fire forskjellige Bearbeidelser,
een for hver Landsdeel, eller hvert Lagdsmme, om end Hovedindhol
det i Grunden var eet og det samme i alle fire ; og paa dette firdeelte
Grundlag udvikklede de sig senere under den firdeelte Lovgivning ef
terhaanden til en storre indbyrdes Forskjellighet», end oprindelig fand
tes mellem dem. Paa denne Maade maa man tcenke sig de norske
Christenretters Oprindelse og Udvikling, og fra dette Standpunkt maa
man bedomme deres indbyrdes Forhold.
Kcyser. Den norsse Kirkes Kistene, l, 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
