Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Ferste TldSrum.
Hvad den islandske Christenret angaar, da fremgik den naturlig,
viis af lignende Underhandling og Overeenskomst mellem Olafs Ud
sendinger og det islandske Althings Lagrette eller lovgivende Forsam»
ling. — Hvorledes Forholdet i denne Henseende har vceret i de un
der Norges Hoihed staaende Lande, eller, som de i det mindste senere
kaldtes, Norges Skatlande, derom savnes ganske Underretning, lige
saavei angaaende den verdslige Lov som angaaende Christenretten.
Spsrger man nu om Kilden for den af Olaf i Norge indfsrte
Christenret, saa bliver Svaret, at man naturligviis fsrst og fremst
sinder denne i den dagjcrldende romersk-katholske canoniske Ret. Denne
var imidlertid ikke endnu saa omhyggelig samlet og systematisk frem
stillet, som den blev et Aarhundrede senere, og tillod derfor flere Til.
lempninger efter de forskjellige Landes fra celdre Tid af bestaaende
Forhold, end ien sildigere Tid vel havde kunnet indrsmmes. Heraf
reiste sig for en stor Dccl den Svending mellem Kirke og Stat, som
i Norge indtraadte et Par Aarhundreder senere, da den norske Geist
lighet», stottende sig til Pavens Paabud og den canomske Rets sterre
Bestemthed og almindelige Antagelse, gjerne vilde have denne i eet og
alt gjennemfsrt i den norske Kirkelovgivning, — men i sine Bestre
belser herfor fandt Mod stand baade hos Folket og Kongedsmmet, der
ststtede sig til gammel Landsrct og holdt fast ved den engang antagne
og gjennem Landslovens Former udviklede fcedrelandfie Christenret.
Men om denne Spending og dens Natur komme vi senere til at handle.
Har, foruden den bestaaende almindelige canoniske Ret, noget enkelt
Lands Kirkeret ved den forste Sammenfatning af Norges Christenret
vcrret benyttet, maa man vel ncermest tcenke paa den engelske; thi fra
den engelske Kirke udgik, som ovenfor viist, utvivlsomt den norske.
Men til Begrundelse af nogen bestemt Mening i denne Henseende
mangle endnu de fornodne forelsbige Undersogelser og Sammenlignin
ger. I ethvert Fald er det sikkert, at hverken den engelske eller no
getsomhelst andet Lands Kirkeret slavisk er bleven fulgt i Sammenset
ningen af den norske, der netoft udmcerker sig fremfor de fleste andre
ved sin omhyggelige Afpasning efter selve Landets Forholde og Lands
folkets Krav.
En Sag vedkommende den norske Kirkes fsrste Oprettelse staar
endnu tilbage at berore, og det er dens Stilling med Hensyn til Metro
pol itanmynd ighe d e n. Det var en, allerede for lang Tid tilbage,
almindelig anerkjendt Lov i den romersk-katholske Kirke, at der mellem
dens synlige Hoved, Roms Biskop eller Paven, og dens Opsynsmoend,
Biskovverne, skulde vcere et Mellemled, dannet af Biflovperne i visse
af Paven udseede Viskopsdommer, der skulde indtage en overordnet
Stilling inden en bestemt Kreds af sine Broderbiskopper. De be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
