Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Den norsie Kirkes Stilling til Metropolitanen i Bremen.
ncevntes: Erkebiskopper, eller fordi deres Scrde oprindelig var i Ho
vedstcederne: Metropolitan bi stopper; og den Kreds af Bistops
dsmmer, i hvis Spidse en saadan Erkebiskop stod, kaldtes hans Prov ins.
Til den ham overdragne Myndighed Horte tyende Hovedrettigheter: nem
lig 1) at stadfceste de ham underordnede Biskoppers Valg samt indvie
dem, — og 2) at sammenkalde dem til raadstaaende Moder i Pro
vinsens almindelige kirkelige Anliggender, til de saakaldte Provincial-
Concilier. Det er tidligere fortalt, at ved Oprettelsen af Hamborgs
Erkebifiopsstol (omkr. 834) Metropolitanmyndigheden over alle de be
kjendte Lande i det endnu dengang hedenske Norden af Paven over
droges hiint Erkesoede, der noget senere (ved 850) forenedes med Bre
mens. Det er ogsaa udviklet, hvorledes de hamborgsk-bremiste Erke
bifkopper, ved sin Virksomhed for Christendommens Indforelse baade
i Danmark og Sverige, i Sandhed gjorde sig fortjente til og
derhos sik anerkjendt sin Metrovolitanmyndighed i disse Lande; medens
derimod deres Virksomhed kun i saare ringe Grad bersrte Norge,
der modtog Christendommen fra England, og det, saavidt skjennes,
fra forst af ganske uden Medvirkning eller Indblanding fra det bre
miste Erkescedes Side. Herved kom, som man let seer, den nye norske
Kirke ien ejendommelig, noget forviklet Stilling. Den var i Virke
ligheden og i strengeste Betydning en Datter af den engelske Kirke;
men Metropolitanmyndigheden over den var forud, allerede halvandet
hundrede Aar for den blev til, af Paven given til det tydske, ham
borgfk-bremiske Erkesoede. Denne Omstcendighed viser sig tpdeligen at
have vakt hos det sidstncrvnte en ikke ringe Iversyge mod den engelske
Kirke med Hensyn til Norge.
Man har vist al Grund til at gjette, at den bremiske Erkebiskop,
da han fsrst fik noget Nys om de antydede Forhold i Norge, har
tcrnkt paa at faa en tydsk Mission i Gang til dette Land; men deels
var under den virksomme Adaldags Eftermand, Libentius (988—
1013) Tilstanden i det mellemliggende Danmark ikke synderlig gunstig
for et saadant Foretagende, deels laa Norge for fjcrrnt fra Erkescedet,
og deels endelig har man her neppe havt nogen rigtig Forestilling om
Maaden, hvorpaa Omvendelsesverket, da det fsrst kom i Gang, dreves
i Norge. Man har tcenkt sig det i Norge at gaa nogenlunde som i
Danmark og Sverige, hvor det endnu efter nersten to Aarhundreders
Forlob langtfra var fuldendt ; og man har ikke havt nogen Forestilling
om den rastlsse Iver, hvormed det af begge Olaferne dreves. Uden
tvivl har det derfor gaaet saaledes til, at for man i Bremen ret fik
overlagt Midlerne til Nordmcendenes Omvendelse, var denne allerede
istandbragt forudcn tydsk Medvirkning. Erkebistoppen havde saaledes al
Grund til at beklage, at hans Metropolitanvirksomhed her kom for seent;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
