Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Fprfte TidSrum.
ning holdt sin Flaade samlet i lcengere Tid. Imidlertid oplsste den
svensie Ledingshcer sig, og Olaf, der saa Tilbageveien til Sos gjen
nem de dansie Farvande spcerret for sig, maatte efterlade sine Skibe i
Sverige og fare landveis gjennem Gautland hjem til Viken ’).
Knut stolede dog i sine Planer mod Norge mere paa sine snedige
Kunster og paa Nordmcrndenes Stemning mod Olaf, end paa sine
Vaabens Magt. Olaf var neMg paa den Tid ikke almindelig elsket
i Norge, og iscer havde han i flere af Landets mcegtigste Hsvdinger
deels aabenbare, deels hemmelige Fiender. Den Strenghed, jaGrum
hed, hvormed han havde faret frem ved Christendommens Indforelse,
havde gjort sit hertil, iscer da han aldrig tog Hensyn til Personerne,
men behandlede den Mcegtige og den Ringe lige haardt. Den Uvillie,
som man mangesteds under Omvendelsen ncerede mod Christendommen,
havde han saaledes vendt mod sin egen Person, og Uvillien mod Per
sonen havde holdt sig frist, efterat Uvillien mod Verket allerede var
dcrmpet eller udstukket. Uagtet saaledes den paafolgende Reisning
mod Olaf ingenlunde maa ansees som en Reisning mod Christen
dommen, hvad den siet ikke var, saa kan dog Christendommens Indfs
relse siges middelbart at have havt Dccl i den. Men nærmest tilskrive
dog Sagaerne, og det vist med fuld Ret, Olafs verdslige Landssty
relse Folkets og iscer Hsvdingernes Uvillie mod ham. Det havde —
sige Sagaerne — vceret meget almindeligt i Norge, at Lendermcends
eller mcegtige Vonders Sonner, fore paa Hcerstibe og erhvervede sig
Gods ved at herje baade udenlcmds og indenlands. Fra den Tid
Olaf tog Kongedsmmet, fredede han sit Land saaledes, at han gjorde
Ende paa alt Ran indenlands; og om det end var mcegtige Mcends
Ssnner, som brod Freden, eller svede hvad Kongen tyktes ulovligt,
saa alligevel, naar han formaaede at naa dem med sin Revselse, hjalp
ingen hverken Ben eller Bod for, at de jo bleve straffede paa Liv
eller Lemmer, og det lige strengt den Mcegtige som den Ringe. Men
dette syntes Landsfolket at vcere overdreven Haardhed, og de som saa
sine Frcender drcebte, opfyldtes af Had mod Kongen, om end Straffen
var vel fortjent. Det var saaledes den fsrste og fornemste Grund til
Landsfolkets Reisning mod Kong Olaf, at man ei taalte hans
Retfcerdighed; men han vilde heller opgive sin Hoihed end vige
fra hvad der var Ret’). Og denne Stemning var det Knut listigen
benyttede, idet han deels vandt de Misnoiede for sig selv ved herlige
Lsfter, deels fremstillede for Almuen den i sin Tid venscele Haakon
Jarl som Norges vordende Styrer. Medens Olaf — heder det —
syntes Folket haard og tilbsielig til at straffe, lovede Kong Knut
Guld og gronne Skove; og Hevdingerne bleve blendede derved, at
’) En. 01. H. S. c. 154—169.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
