Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Reisning mod Danernes Herredømme. Magnus Olafsssn Konge.
tydeligere maatte Danerne mcerke sin vakklende Stilling i Norge af
Thrsndernes tiltagende Modvillie, der opeggedes ved den almindelige
Stemme omkring i Landet : at de ved sin Reisning mod Olaf vare
Skyld i den Tyngsel, som nu hvilede over Folket ’). Paa et Thing
i Nidaros, hvor Alfifa i sin Sons Navn kom frem med nye for Al
nmen byrdefulde Forslag, vovede Einar Thambarstjcrlver med djcerve
og hannende Ord at vise Dronningen til Rette; og da Alfifa ikke
strar vilde give ester, oploste han under Almuens Bifald egenraadi
gen Thinget. Et nyt Thing blev senere stevnet, men da msdte In
gen. Saadant maatte overbevise Svein og hans danske Hsvdinger
om, at deres Herredomme i Throndhjem, allerede ravede mod sit
Fald, og at her intet blivende Sted var for dem. De droge ogsaa,
heder det, strar efter til de sydligere Dele af Landet og fcestede der
sit Seede 2).
Thronderne, der saaledes vare befriede for Kong Sveins og hans
fornemste danske Hsvdingers Ncervcerelse, strede nu snart fra Ord til
Handling. Om Vinteren 1033—34 holdt deres Hsvdinger jcevnligen
Moder for at overloegge, hvorledes de skulde afkaste Danernes Aag;
og Enden paa Raadflagningerne blev, at Einar og Kalf med flere af
de gjceveste Mcend i Throndhjem om Vaaren 1034 droge gjennem Sve
rige til Holmgaard for at hente den unge Magnus, Olaf den Helli
ges Son, til Norge. Efter nogen Betcenkelighed fra Kong larisleifs
Side fulgte den elleveaarige Magnus dem, og de gave sig i Vegyn
delsen af 1035 paa Tilbageveien. I Sverige talte hans Stifmoder
Dronning Astrid hans Sag og fik flere Svenske til at folge ham, og
da han kom til Throndhjem, flygtede Kong Sveins Mcend overalt,
medens Bonderne modtoge Magnus med aabne Arme. Paa Drething
i Nidaros blev denne tågen til Konge over hele Norge (1035). Ei
nar og Kalf vare under Navn af hans Fosterfcedre hans fornemste
Raadgivere og i Vegyndelsen Landets egentlige Styrere^).
Kong Svein var paa Sunnhordaland, da det spurgtes, at Thrsn
derne vare frafaldne og havde taget den hellige Olafs Son til Konge.
Et Vieblik tcenkte Svein og hans danske Hsvdinger paa at vove en
Kamp; men snart opgave de denne Tanke, da de mcerkede, at heller
ikke Landsfolket der, hvor de nu opholdt sig, var at lide paa, og
Mange ligefrem erklcerede, at de ei vilde stride mod den hellige Olafs
Ssn. De danske Hsvdinger vare hsist forbittrede over Nordmcende
nes Utrostab og Forrcederi, som de kaldte det; men i Fslelse af sin
Afmagt maatte de lade det forblive ved haarde Ord og Trudfler om
at ville med Forsterkning fra Danmark og England atter hjemssge
’) Sn. O. H. S. c. 261. ’) Fgrsi. 94. ’) Sn. 01. H. S. c. 264, 265,
Magn. G. S. c. l—3; Fgrsi. 94, 95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
