Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Svtin UlfsftnS Opstand! Harald Sigurdsssns Fremtreden.
og sat ham til at forestaa Danmark. Men Svein vandt sig et mcrg
tigt Tilhang blandt sine Landsmcend, reiste en Opstand mod Magnus
og lod sig selv give Kongenavn. Folgen var, at Magnus Aar ester
andet maatte ligge med sin Hcer i Danmark. Seieren fulgte ham
stedse, og Svein blev overvunden i flere blodige Slag ; men han fandt
i sin Nod Tilhold i Sverige, og i ganske rolig Besiddelse as Dan
mark kom Magnus aldrig.
Sveins Opstand blev Magnus saa meget farligere, da ogfaa en
norsk Fyrste fremstod med Krav paa Deel i Norges Kongedsmme.
Dette var Harald, Son af Kong Sigurd Syr paa Ringerike, og
Olaf den Helliges Halvbroder. Han havde i sit Isde Aar
deeltaget i Slaget paa Stikklastad blandt Olafs Mcend, var derfra
undkommen, havde over Gardarike faret til Constantinopel, var der
indtraadt i Vceringernes Hcer i den grcefle Keisers Tjeneste, og havde
paa mange Tog vundet baade 3Ere og Rigdom. Han kom i Slut
ningen as 1045 tilbage til Norden og henvendte sig til Magnus med
Krav paa Andeel af Norges Rige ifolge Arveret som Wtling af
Harald Haarfager i mandlig Lime. Da Magnus paa sine Hovdin
gers og iscer Einar Thambarstjcrlvers Naad i Fsrstningen viste sig
uvillig til at opfylde hans Krav, drog Harald til Sverige og sluttede
sig her til Svein Ulfssons Parti mod sin Broderssn. Dette Forbund
var dog neppe oprigtig meent, men blot en Trudsel mod Magnus;
det blev ogsaa strar opgivet, da denne efter noiere Overlcrg erklcerede
sig villig til at komme Haralds Vnsker imsde. Magnus bestemte sig
nemlig til at dele Norges Kongedomme med Harald, imod at denne
igjen skulde give ham Halvdelen af sine Skatte; og Beslutningen blev
udfort 1046 ’).
Dette Skridt var af stor Vigtighed i sine Folger, da derved en
ny Vedtoegt med Hensyn til Kongearvefslgen blev indfort i Norges
Statsret — en Vedtcrgt, som lange forblev gjceldende og svede en
mcegtig Indflydelse paa Utviklingen af Norges Statssamfund. Man
vendte ikke tilbage til Harald Haarfagers Indretning og den dermed
forbundne virkelige Landsdeling, hvis fuldkomne Afstaffelse Olaf
den Hellige udentvivl havde tilsigtet, da han ophcevede Fylkeskonge
dsmmet. Derimod bestemtes, at Magnus og Harald skulde sve en
F celles styrelse, hvorved Kongedsmmets Rettigheder og Pligter
lige fordeeltes mellem begge, uden at nogen bestemt Landsdeel anvistes
hver af dem som hans sceregne Rige. De skulde vare hinandens
Lige i Kongenavn og kongelig Myndighet», kun med en uvesentlig
Forrang i ydre sEresbevisninger for Magnus, som den aldre i Kon-
’) Fgrsk. 113, 114; udentv. riqtigere Fremstilling end Sn. Har. Haardr. S.
c. 20—24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
