Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Fgrste Tidsrum.
gedemmet. Saaledes erklceredes Kongedommet deelbart, og enhver
Kongessn, egte- eller uegtefodt, lige berettiget til at deeltage deri,
det vil sige i Kongenavnet, Kongeindtcegterne og Udsvelsen af den
kongelige Myndighed; medens Niget forblev udeelbart, idet Landet
ikke kunde udstpkkes mellem Kongerne. Denne Statsindretning var
vist nok langt at foretrekke for den af Harald Haarfager indstiftede,
med dens Overkongedsmmet underordnede Fylkeskongedemmer, hvor
ved en Landsdeling fast i det uendelige kunde tcenkes mulig. Men den
indcholdt alligevel i sig en Spire til indre Splid, som i senere Tider
ofte frembrod til Norges store Fordervelse.
Efterat Magnus og Harald saaledes havde forliget sig, vendte
de i 1047 sin forenede Magt imod Svein Ulfsssn. Denne blev i
Hast fortrengt fra Danmark og stod allerede beredt til at opgive dette
for stedse og atter fiygte til Sverige, da Magnus den Gode den
25de Octbr. 1047 uventet dode paa sit Skib, medens den norske Flaade
laa ved Iyllands Kyst. Han var ikke meer end 24 Aar gammel og
efterlod ingen Son. Ved hans Dsd adstiltes igjen Norge og Dan
mark, da dette sidste Rige nu tilfaldt Svein Ulfsssn, og han blev
Stamfader for en ny dansk Kongecet, der styrede Landet i mere end
300 Aar. Harald havde gjerne villet benytte Leiligheden og med
den seierrige norste Her gjort Nordmendenes Herredomme over Dan
mark stadigt; men de norste Hovdinger og den norste Her ansaa Ri
gernes Forming oplest ved Magnus’s Dod, og vilde ikke hjelpe
Harald i hans ergjerrige Streben ester et Rige, hvortil han ifslge
Magnus’s egen Erklering paa sit Iderste ikke havde nogen Ret,
da Arveforeningen mellem Hardeknut og Magnus kun havde gjeldet
dem personlig. Harald maatte, skjent nodig, vende tilbage til
Norge, hvor han uden Indsigelse paa alle Thing blev tågen til Konge
over hele Niget.
Om den norske Kirkes serlige Anliggender under Magnus den
Gode vides kun meget lidet. At Olaf den Helliges Helgenry tiltog
under hans Sons Landsstyrelse, var naturligt. Hans Lig, der frem
deles skal have holdt sig uforraadnet og friskt, blev af Magnus skrin
lagt ien guldprydet og med Stene besat Sslvkiste. Kongen havde
selv Neglen til den i Forvaring og skar aarligen Ligets Håar og
Negle, der begge Dele bestandig troedes at vore. Mange lertegn,
paastodes der, siede ved Skrinet, og en ivrig Tilbedelse ydedes Olafs
Levninger. Det blev ogsaa lovtaget, at hans Hoitidsdag skulde over
holdes som en af de storste Helligdage ’). Under en saadan levende
LErefrygt for Olaf og hans Minde, maa man antage, at Kirkestyrelsen
i Et og Alt havde sin Gang ester de af ham opstillede Grundsetnin-
’) Sn. M. G. S. c. 11, Har. Haardr. S. c. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
