Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Ferste TidSrum.
forkyndte, i hans Tid og ved hans Omsorg vare omvendte til Chri
stendommen. Men heller ikke heraf blev der Alvor. Da nemlig den
fornuftige danske Konge Svein Ulfsson gjorde ham Forestillinger om
Vanskelighederne ved en saadan Reise, opgav han den vist nok i let
sindigt Overmod fattede Plan ’). Hans sidste Tilflugt, for dog at
give Verden et haandgnbeligt Beviis paa sin udstrakte Mctropolitan
myndighed, var at foranstalte en stor Provincial-Synode i Slesvig,
hvortil alle Nordens Biskopper skulde mode personligen eller ved be
fuldmcegtigede Sendebud. Dog endogsaa dette, i sig selv ganske ri
melige Dnske blev, fljont underststtet af en Skrivelse fra Pave Aleran
der II (1061- 1073) uopfyldt, og det, som Mag. Adam antyder, paa
Grund af de nordiske Vistoppers Gjenstridighed, hvilken Adalbert vist
nok ved forudgaaende Overmod maa have vakt Disse Trcek af
pralende Herskesyge ere noksom betegnende for Adalberts Karakter.
Med alt Adalberts Overmod og Praleri kan dog ikke frakjendes
ham en vis virkelig Iver for Christendommens Udbredelse og Befoe
stelse i de Lande, hvilke han betragtede som henhsrende til sinMetro
politan-Provins. Og naar Magister Adam fortceller, at Sendemcend
fra Island, Grenland og Orknoerne indfandt sig hos ham med Be
gjæring, at han vilde sende dem Lcerere, hvilket han og strar gjorde
— saa tor man neppe ganste ansee dette for pralende Overdrivelse.
Men om ogsaa noget saadant virkelig indtraf, bor man vist ikke deri
see noget afgjorende Beviis for, at hine Landes Indbyggere med klar
Bevidsthed hyldede hans og den bremisie Erkestols Metropolitanhsihed
over sine Kirker.
At tyende Hovdinger af Haralds og Adalberts Sindelag siulde
vel forliges med Hensyn til Kirkestyrelsen i Norge, var ikke at vente.
Adalbert vilde gjore sin Metropolitanret gjceldende, og Harald vilde
ikke erkjende den. Det var iscer de norske Bisioppers Stadfestelse og
Indvielse ved Bremens Erkebiskop, hvorom Striden dreiede sig. Det
er forhen paapeget, at en Spending i denne Anledning mellem den
nor.ske Konge og den norske fra England komne Geistlighet» paa den
ene Side og Bremens Erkesoede paa den anden efter al Sandsynlig
hed allerede var indtraadt for Haralds Tid, og at Erkescrdets Ret
ganste vist ikke endnu fra norsk Side var anerkjendt. De norske Bi
stopper betragtedes endnu ncrrmest enten som Hirdbi stopper eller
som Missionsbiskovper, og Kongen synes selv, rimeligviis efter
Overloeg med sine Geistlige, at have valgt dem. De saaledes ud
valgte bleve derpaa indviede af hvilkensomhelst udenlandsk Erkebiskop,
Kongen dertil udsaa, eller endog af Paven selv. Dette sidste var
l) Ad. Brem. IV. c. 201. 2) Ad. Brem. IV. c. 202—205. ’) Ad. Brem.
IV. c. 202, jfrt. c!e «it l)»n. c. 243.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
