Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Spendt Forhold mellem Norge og Erkebisioppen af Bremen.
efter Adams Vidnesbyrd Tilfceldet med den fsrncevnte sariffe Bern
hard, der udentvivl er bleven af Magnus den Gode sendt til Rom
for at indvies. Men uagtet hans Vielse ved Paven maatte ansees
fuldgyldig, fandt dog Erkebistop Adalbert sig derved forncrrmet, og
lod fsrst Bernhard fare til Norge, eftcr at han havde givet Erkebi
sioppen Dpreisning, det vil vel sige: havde erkjendt hans Metropoli
tanhoihed og lovet ham Lydighet» Ellers ncevnes England og
F ran krige som de Lande, hvorfra de norske Konger fortrinsviis hen
tede sine Bistopper, eller hvor de lode dem indvie "). I denne Frem
gangsmaade kan man ikke andet end see en afgjort Uvillie fra de nor
ske Kongers Side mod Erkjendelsen af den bremiste Metropolitanhoi
hed; og det at de sendte enkelte af sine Bistopper til Rom for der af
selve Paven at blive indviede, maa i Grunden betragtes som en Appel
til Kirkens hsieste Overhoved om at blive fri for hiin paatrcrngte Me
tropolitanmyndighed. Og denne Uvillie fandtes neppe hos Kongerne
alene; den synes at have vceret temmelig almindelig i den norske Kirke,
da den ogsaa fremskimter . hos Islcendingerne, der ifslge deres frie
Forfatning ei kunne antages at have vceret i denne Henseende fortrins
viis paavirkede af Norges Konger.
Paa Island havde i den ncermeste Tid efter Christendommens
Indfsrelse flere udenlandste Biskopper virket for dens Vefcestelse.
Bernhard hiin Bogvise og Rodulf, begge Engelstmcend og ud
sendte af Olaf den Hellige, ere allerede omtalte. Samtidig med dem
var en Kol, og noget senere en lon Irske, som fra Island drog
til Venden og der blev drcebt af Hedningerne. Endelig kom den
nysomtalte Bernhard den Sari ske did og forblev der i hele 20 Aar.
Af disse tog dog ingen fast Scrde paa Ven, og kun Kol dode der
efter en kort Virksomhed. De vare alle at ansee som reisende Mis
sionsbisiopper. Men ikke lcenge efter Bernhard den Saristes Ankomst
og under hans Ophold paa Island besluttede Islcendingerne at faa
sig en fast, mdfodt Biskop, og hertil udsaa de en af sine bedste Hov
dinger, Isleif Gissursssn, der boede i Skaalholt og var en
Son af Gis sur Hvide, hvem vi ovenfor have omtalt som en af
l) Ad. Brem. 6. «. v. c. 241. Af Adams forvirrede Beretninger kan man rlg-
tignok ikke see, naar denne Vegivenhed er indtruffen; men da man af den
islandske Bislopssaga Hungrvaka (c. 3) seer, baade at Bernhard var hos
Magnus, og at han allerede var Biskop, da han i Vegyndelsen af Harald
Haardraades Regjering kom til Island, efter som der til hans Virksomhed
henregnes, at han indviede Kirker, hvilket kun en Biskop retteligen kunde
gjere, saa maa man antage, at hans Indvielse i Rom er foregaaet i Mag-
nus den Godes levende Live, hvilket imidlertid ikke forhindrer, at den kan
verre forgaaet efter at Adalbert var bleven Erkebiskop. Munch er dog i
denne Henseende af en anden Mening jfr. 11. 490. «) Ad. Brem. 111. c. 135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
