- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
134

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 Ferste Tidsrum.
Christendommcns forste og ivrigste Talsmcrnd paa Island. Isleif
var i sin Ungdom af Faderen bragt til Saren; der havde han stude
ret og kom forst tilbage til sin Fcrdreneo efter at verre bleven indviet
til Prest. I 1053 eller 1054, da Islcif var 50 Aar gammel, blev
han af sine Landsmcend kaaret til deres Biskop, og da han havde
modtaget Valget, drog han til Udlandet for at indvics.
Man skulde nu have ventet, at Isleif var dragen til Bremen til
Erkebiskop Adalbert for at lade sig vie af denne, saameget mere som
han havde faaet sin prestelige Opdragelse i Saren. Men han gjorde
ei dette. Derimod gik han til Rom, ganske vist for at blive indviet af
Paven selv. Ved denne Leilighed viste dog Paven — hvad enten det
efter Sagaen var Leo IX, der dode den 19oe April 1054, eller maa
siee snarere dennes Efterfslger, den 1055 den 13de April indfatte
Victor 11, som selv var en Tydsker — Bremens Erkebiskop den Op
mcerksomhed at sende Isleif med sin Anbefaling til Adalbert, og hans
Indvielse udfortes virkelig af denne paa Pinsedag 1056 ’). Isleif
skiltes imidlertid fra Adalbert som hans scerdeles Ven, kom lykkelig hjem
til Island og tog der sit Biffopsscrde paa sin Fcrdrenegaard Skaalholt.
Det er saaledes umiskjendeligt, at der i den norske Kirke rsrte
sig en Stroeben efter at unddrage sig den bremiste Metropolitanhoihed
og, ved at indfkyde sig umiddelbart under Paven, opretholde sin na
tional-kirkelige Selvstcendighed; og for denne Stroeben Mede de nor
ske Konger sig i Spidsen, navnligen Harald Haardraade. Da nu
Erkebiskop Adalbert desforuden blev underrettet om Haralds Anmas
selse med Hensyn til St. Olafs Eiendom, saa siog han denne sammen
med den uregelmessige Indvielfe af de norske Viskoppcr, og dannede
heraf tyende Ankeposter, hvilke han ved sine Sendemcend lod Kongen
forelcegge. I sit medfolgende Brev gik han nemlig i Almindelighed
los paa Kongens tyranniske Anmasselser og irettesatte ham scerligen
med Hensyn til de Kirken fijcenkede Gaver, hvilke ei maatte odsles
paa Loegfolk, og med Hensyn til Bistopperne, hvilke han retsstridigen
lod indvie i England eller Frankrige, med Foragt for den, af hvem
de ifolge det apostoliske Scedes Bemyndigelse burde indvies". Denne
Tilrettevisning vakte dog kun Haralds Forbittrelse. Han bort
viste haanligen Erkebistoppens Sendemcrnd med de Ord, at han
ikke hendte nogen Erkebiskop eller Magthaver i Norge uden Harald
l) Hgrv. c. 2; Ad. Brem. 6. 8. I), c. 243. Munch fremstiller dette noget an-
derledes og antager, at Isleifs Indvlelse er foregaaet 1055 paa Pinsedag,
11. 191, 214. Det er at mcrrke, at Pave Victor li ved en Butte af 29de
Octbr. 1055 stadfcrstede alle de Rettigheder, som tidligere vare den hamborg-
sie Kirke indrgmmede, og navnligen den Ret for Grkebisioppen at indvie Bi-
stopper til Sverige, Danmark, Norge, Island, Grenland og Skridefinnerne".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free