Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Olaf Kyrre bliver Norges Konge.
blev Bergens og vel tillige det hele vestlige Norges Skytshelgen;
hendcs Skrin blev hensat i Bergens Kathedralkirke, efter at den var
bygget. Den Hellige Olaf i Nidaros var den anden; og den
hellige Halvard blev nu den tredie. Hans Fest, Halvards
messe, blev hsitideligholdt den 15de Mai over hele Norge og paa
mange andre Steder.
Den norske Kirkeforfatnings fremfkridende Udviklina under Kong «las Kyrre.
Ved Harald Haardraades Dsd 1U66 blev hans tyende Ssnner
Magnus og Olaf Norges Konger under en Fcrllesstyrelse afßiget,
som dog ikke vårede lcenge. Magnus dode nemlig ien ung Alder
allerede 1069 den 28de April, og Olaf blev nu Norges Enekonge.
Vel efterlod Magnus en Sen Haakon; men til denne blev intet Hen
syn taget, hverken for Vieblikket eller saalcrnge Olaf levede. Om
Grunden hertil navne vore gamle Kildeskrifter intet. Haakon var et
reent Barn ved Faderens Dsd, og man har formodet, at det for den
Sags Skyld ved Overeenskomst mellem Olaf og Folket er blevet af
gjort, at Haakons Net til Kongedommet har stullet hvile, indtil han
opnaaede en modnere Alder, eller maastee for Olafs Levetid. Dette
skulde da ansees for en Indrommelse gjort Olaf undtagelsesviis fra
den almindelige Regel: at enhver Kongessn havde Ret til Kongenavn
og til Andeel i Kongedsmmet efter sin Fader. Men der er meget dun
kelt i den gamle norske Ret, hvad Kongedemmets Fcrllesstyrelse an
gaar. En Bestemmelse i den celdre Gulathingslov gjor det heist
sandsynligt, at naar flere samstyrende Konger gaves, saa regnedes de
res Stprelststid i det Hele kun som een Konges ’), idet den lcengst
levende arvede sine Medkongers Andeel af Kongedommet, og intet nyt
Led af Kongecetten stcedtes Adgang til dette, saalcenge han var i Live.
Naar saaledes to eller flere Vrodre vare tagne til Samkonger, og den
ene dode tidligere end de evrige og efterlod Son, da skulde denne
ferst kaldes til Kongedommet, naar hans Farbrodre ogsaa vare dede,
og da naturligviis i Forening med disses Sonner. Var dette erkjendt
Ret og maastee netop fastsat, idet Vredrcne Magnus og Olaf toges
til samstyrende Konger, da er det sande Forhold med Haakon Mag
nussons Tilsidesettelse deri givet. Hvorom Alting er, saa findes ikke
det ringeste Spor til, at Haakon har paatalt sin Ret for efter sin Far
broders Dod, ungtet han lcenge forud havde naaet den Alder, som
man dengang synes at have anseet for Kongernes Myndigheds Alder,
l) Asld. Gulth. 3. c. 271, Norg. gl. L. l. 91: hu l»l Ilunun^i- 5Y hrir
senn at li>n<il, hc! er hut hv eins æfi".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
