Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
Kong Olafs Wreftygt for Kirken.
ansaas for noget Stort, tog han ham til sin Lcerer for at lcerePsal
merne" ’). Turgot blev af Kongen og hans Mcend rigelig en begavet,
vendte siden tilbage til England, blev Munk i Durham, derpaa Prior
sammesteds, endelig Biskop i St. Andrews i Skotland, hvorfra han
dog vendte tilbage til Durham og dode der 1115; det er saaledes ri
meligt, at Beretningen om Olaf er hentet fra Turgots egen Mund
Olaf har, som sees af det fortalte, ikke sundet det under sin Verdig
hed undertiden at forrette en Subdiakonus’s eller Akolothus’s Tjeneste
i Messen, noget som den Tid ansaas for et stort Beviis paa An
dagt; maastee har han endogsaa ladet sig meddele den dertil svarende
kirkelige Vielse. Saa «kongelig en saadan Adfcerd nu maastee fore
kommer Mange, saa blev den dog neppe saaledes betragtet i hine Ti
der, da den ingenlunde var ganske usedvanlig; og blandt et Folk som
Nordmcendene, der kun for et Par Menneskealdere siden var omvendt
til Christendommen, svede den vistnok en gavnlig Virkning. Kongen
selv udviste nemlig for Alles Dine h^n Idmvghed for Gud og hans
Kirke, som maasiee ellers havde vansieligt for at indtrcenge i mangen
stolt og haardsindet Nordmands Hjerte, men som nu en elsket og ceret
Konges Erempel helligede og anbefalte.
At Folkestemningen i Norge med Hensyn til Christendom og
Kirke paa Olafs Tid var saaledes beskaffen, at en Adfcerd som hans
her omtalte i den kunde finde Gjenklang, derom giver maastee Mag.
Adams Skildring af Norge det bedste Vitnesbyrd, — en Skildring,
som utvivlsomt ncermest gjcrlder Olafs fsrfte Stprelsestid, og hvilken
Historieskriveren stjsnnes at have hentet af sikkre og upartiske Kilder.
Norge (Kar6m3nn>9), af de Nyere kaldet Noi-ve^ia — siger han —
er formedelst sine Fjcrldes Barsthed eller den umaadelige Kulde det
ufrugtbareste af alle Lande, stikket alene for Kvcegavl. Derfor fostrer
det ogsaa de tappreste Krigere, som ei ere blodgjorte ved Afgrsdens
Overflod, og som oftere angribe Andre, end selv foruroliges af Nogen.
De leve uden Avind med deres ncermeste Naboer Svearne, hvorvel
de undertiden dog ikke ustraffet angribes af de ligesaa fattige Daner.
Drevne af Fattigdommen i Hjemmet fare de hele Verden om og.
hjemfsre ved Sorsvertog andre Landes Rigdomme, idet de saaledes
afhjcelpe sit eget Lands Mangel. Men efterat de have antaget Chri
stendommen og faaet en bedre Undervisning, have de nu lcert at elske
Freden og Sandheden og at noies med sin Armod, ja at uddele hvad
de eje og ikke som forhen samle det spredte. Og fkjsnt de Alle fra
forst af have vceret Trcette under Troldmcends afstyelige Kunster, saa
beljende de nu med Apostelen eenfoldigen Christus, ham den korsfce-
l) I’ui-s. 1,. IV, 111. !. 6. c. 12. 2) Suhm D. H. IV. 387 f.; jfr. Munch. d.
n. F. H. 11. 410.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
