Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Ferste Tidsrum.
og at hin Godtgjorelse for de kirkelige Forretninger var lovligen ved
taget og reguleret ved Overeenskomst med Almuen ’). Men i disse
Forholde kundeMag. Adam ikke saa let scette sig md. Han var nem
lig vant til at ste for sig det tydske Kirkevcesen med dets rige Legater,
store Kirkegodser, vel forssrgede Prcebender og betydelige Tiende, der
tilsammentaget ydede Prestestabet et rigeligt Underhold, uden at nogen
Betaling for de kirkelige Forretninger dertil udfordredes.
Hoist mcerkelig er den Oplpsning, som Adams Skildring giver
med Hensyn til de norfie Biskoppers davcrrende Stilling. Man seer
nemlig, at omkring 1070 endnu ingen fast Inddeling af Norge i Vi
siopsdsmmer med bestemte Grcendser fandt Sted, men at Vistopperne
vedbleve at virke som Missions biskop per lcrnge efterat Hedendom
men blandt Folket var udryddet. Det Navn, som Norges Suffra
gan-Bistopper gjennem hele Middelalderen beholdt, vidner om denne
deres oprindelige og lcenge vedvarende Stilling. De kaldtes nemlig
Lydbiskopper (iM^kupar eller ImHtiiskupgl-), hvilket Navn maa
udledes af I^sr eller l.jusr, Folk, og har sin Oprindelse i England,
hvorfra det med Christend ommen blev overfort til Norge. Ved leos
(svarende til det norste I^sr) udtryktes i det oldengelste eller angel
sariste Sprog det Latinste g-entss i Betydningen Hedninger, og
Vencevnelsen wosb^cup tillagdes saaledes oprindelig de Bisiopper,
som vare indviede ut pi-3?6ic«r6nt verbum lioi", for at
forkynde Guds Ord for Folkene d. e. Hedningerne, altsaa ikke til
noget bestemt Bistopsscrde eller for noget bestemt begrcrndset Omraade.
Saadanne Bisiopper vare, som forhen omtalt, de forste der fra Eng
land kom til Norge: begge Sigurderne, Grimkel, Bernhard o. fl., og
den Bencevnelse disse bare i Hjemmet/ overfsrtes til Norge og i det
norste Sprog, i hvilket Ndtrykket : dos» I^smn ors" brugtes til
at gjengive det Latinste: prsedieal-s Fonlidus verdum tlei Nav
net, som havde vnndet Hcevd ved stadigen at bruges i tre Menneske
aldere, fcestede sig ved Vistopperne, selv efterat de havde faaet faste
Bistopssceder og afgrcrndsede Biskopsdommer, og altsaa ikke lcengere
vare Missionsbistopper i egentligste Forstand, og I^sbiskul, blev nu
et Kjendenavn for den underordnede Biskop, «pisonpus sussi-gF3N6UB,
i Modsoetning til hans Metropolitan eller Erkebiskop («l-kibiskup).
Men var end de norste Bistoppers Stilling i Olaf Kyrres fsrste
Styrelsestid saadan som af Adam skildret, saa maa man antage, at
dermed i samme Konges senere Aar er foregaaet en Forandring, og
at Begyndelsen er gjort til at anvise hver enkelt Biskop en bestemt
Dccl af Landet som hans Omraade eller Biskop sd om me (bi^Kupz
’) AAdre Gulath. L. Christenret iN.g.L. I. 14, 20. ¦) Theod Mon. c. 8
jfrt. m. Ågrip c. 16 (Fornm. s. X. 393).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
