- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
143

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143
De ferste faste Vissopsdemmer i Norge.
«
dwmi). Ide Dele nemlig af den celdre Gulathingslovs Christenret,
som henfores til Olaf’), findes umiskjendelige Antydninger til, at
Gulathingslagen havde sin sceregne Biskop, — baade deri, at
Gulachingsmcendene paa flere Steder tale om vor Biskop", og i
flere Bestemmelser, som ikke vel ellers lade sig forklare. Desuden sin
der man omtalt enKolThorkelsssn som Vikvcrringernes eller
Vikens Biskop, hvis Embedstid maa falde kort ester Olafs Dage
Endelig spnes de gamle norske Bistopsrekker, som endnu ere os lev
nede, og som rigtignok i deres celdste Angivelser neppe ere saa ganske
strengt noiagtige, at stige op til Olafs Tid som et Slags Udgangs
punkt for de faste Bistopper. Man tor saaledes antage for sikkert, at
et Slags Inddeling af Landet i Bistopsdommer under Olaf har fun
det Sted; men denne Inddeling var dog ikke ganske svarende til den,
der senere hen sindes som den stadige.
Den hoicste Grad af Sandsynlighed taler for, at Norges oprin
delige Inddeling i Biskopsdemmer nogct ncer har faldet sammen med
Landets Inddeling i Lagdommer, og at Bistopsdsmmerne have vceret tre
i Tallet, nemlig det ene omfattende Frostathingslagen, det andet
Gulathingslagen, og det tredie Viken samt Op land ene, hvilke
tyende Landffaber neppe endnu som Lagdommer vare strengt adskilte.
Om denne Inddeling er bleven istandbragt ved ordentlig Lov, vides
ikke. Lovgivningsforholdene i Landet maatte forresten af sig selv til
sige den. Da nemlig hvert Lagdomme i Henseende til lovgivende og
dommende Mpndighed var selvstcendigt, saa maatte for Christenrettens
Skpld en egen geistlig Tilsynsmand snart udkrceves for hvert Lag
dsmme, hvis ikke Uordener og Overgreb stulde indsnige sig.
Haand i Haand med Landets Inddeling i Bistopsdemmer gik ganske
vist Oprettelsen af Biskopssceder eller ßiskopsstole (biBkupBBNti,
l)!8kup88t<)l!), i det nemlig hver Biskop sik anvist eller valgte sig en
vis Kirke til Kathedralkirke, ved hvilken han opflog sit stadige Seede;
ja man tsr vel ncesten antage, at forst Indstiftelsen af faste Bistops
sceder gav Bistopsdsmmerne som Landsinddeling deres egentligt Ka
rakter.
At Viskopsstolen for Frostathingslagens Vedkommende blev Nid
aros var en naturlig Folge af at St. Olafs Helgcnlevninger der
bevaredes; og i den ovenomtalte af Olaf Kyrre byggede Christ- eller
Trinitatis-Kirke see vi Kathedralkirken for dette Bistopsdomme. Denne
Dccl af Norge, som ved Christendommens Indforelse ansaas for
Landets vigtigste, har udentvivl tidligst havt en Biskop stadig inden
Vikvei^bisliup" Landn. V. c. i2. Denne Kol var en Islcrnding og havde
vcrret den islandsie Bisiop Isleifs Discipel; men Isleif dpde 1080.
») Se ovenfor S. 94. llu!>- i Vik 3UBt>- i IVnre^i" Hungrv. c. 2; «kul,-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free