Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
De ferste faste Visiopsdemmer i Norge.
1075. Hans Eftermcend ncevnes : T h o r h a l l eller, maaskee ’rigtigere,
Thorolf, Aslak, Geirard, Kol. Den sidste er den nys ovenfor
omtalte Kol Thorkelsson fra Island, der endnu kaldes Vik ens
Biskop, og hvis Styrelsestid falder i de ncrrmeste3N Aar efterlltto ’).
Denne Oprettelse af Bifiopsdommer med faste Vifiopsstole, hvis
Antal siden ved Delinger forogedes fra tre til fem, som senere stal
omtales, maa ansees for et vigtigt Fremstridt til det norste-Kirkevce
sens fuldkomnere Ordning. Med Hensyn til Biffoppernes Vestikkelses
maade, synes herved ingen vcesentlig Forandring at vcere foregaaet;
thi stjent de nu ophsrte at kunne betragtes som Kongens Hirdbistopper,
og heller ikke mere bencevntes saaledes, saa sees dog endnu lcenge efter
denne Tid Kongerne at udncevne dem Mag. Adam i sin ovenan
fsrte Skildring bruger rigtignok om BistopperneUdtrykket: antagne
af Kongen eller Folket", hvilket ligefrem antyder ogsaa en Virk
somhet» fra Menighedens Side ved Viffoppernes Valg. Herved maa
dog mcerkes, at Adam paa det Sted under Ect taler baade om Norge
og Sverige, og altsaa ved den sidste Dccl eller a f Folket" muli
gen kan sigte ncermest til Sverige, hvor Kongedommet i hine Tider
var splittet, vaklende og magteslost, og dets Myndighet» i kirkelige
Anliggender, som det lader, übetydelig. Norge ganske uvedkommende
tor man imidlertid neppe heller ansee hiint Udtryk; og i dette Fald
maa man formode, at i Norge Folkets Indflydelse paa Biffoppernes
Valg iscer skriver sig fra den Tid, da hver af dem begyndte at faa sit
bestemte Omraade. Dog bsr man ganske vist tcrnke sig denne Indfly
delse meer som et Slags formelt Samtykke til Kongernes Valg, eller
som en hsitidelig Modtagelse og Erkjendelse af den ved Kongel be
skikkede Biskop, eller heist taget som en forudgaaende Meningsyttring
om hvem Menigheden helst snskede til sin Biskop, — end som en vir
kelig Valgret. Paa Island, hvor intet Kongedomme gaves, var det
lcenge Skik, at Folket, nemlig Lcrgfolk, fortrinsviis Hsvdingerne eller
Goderne, og Presteflab i Forming, virkelig valgte sine Bistopper ;
— men at dette i samme Udstrcekning stuld e have vceret Brug i selve
Norge, dertil gives hverken i Sagaerne eller de gamle Love nogen An
tydning. Det her anforte gjcelder naturligviis blot Biskoppens Bestik
kelse til en vis overordnet geistlig Embedsvirksomhed inden Statens
Omraade; hans Indvielse til den biskoppelige Verdighed i Kirken, til
kom, som tidligere omtalt, udelukkende dennes hsiere Forstandere.
Hvorledes det under Olaf Kyrres Styrelse har staaet med Me
’) Om de norsie Bisiopsdgmmers og Vistopssceders ferste Oprettelse jfr. Munch
i norsk Tidssir. V, 1—45, og i hans Nor. Folks Hist. 11. paa flere Steder.
2) Afh. om den norsie Kirkes Forh. til Staten, Anh. til Udg. af Kgsp. S.
186. 3) smni Joh. hist. eeel. Izl. I. p. 103.
Ktyser. Den nvfste Kirkes Histone. I. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>