Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Ferfte Tidsrum.
trovolitansagcn, og hvorledes Forholdet har vceret mellem Olaf og
den hamborgske Erkebisiop, derom mangle bestemte Oplysninger. Vi
have nemlig kun noiagtig Underretning om een eneste Viskopsbeskikkelse
inden den norske Kirke i Olafs Dage, og den ligger udenfor selve
Norge, og den norjke Konges Omraade, da den gjcelder Island.
Biskop Isleif styrede i 24 Aar Islands Kirke med Kraft og An
seelse. Han havde Kampe at beståa med sine Landsmcends Stivsind,
hvilket han dog vidste at beherske, og med fremmede Bistopper, til
deels, som det lader, Bedragere eller den romerske Kirke uvedkom
mende, hvilke vilde trange sig md i hans biskoppelige Embede, men
hvilke han afviste med den bremifie Adalberts Understottelse. Med
Bernhard den Sanste synes han dog at have levet i fuldkommen Enig
hed. Han oprettede en Skole i sit Hus for vordende Prester, og fra
den udgik flere dygtige Geistlige, som endog siden bleve Bistopper.
Isleif dsde henved 75 Aar gammel den ste Juli 1080. Nu enedes
de islandske Hsvdinger paa nceste Aars Althing om at vcelge til hans
Eftermand hans Son Gis sur, der ligesom sin Fader havde studeret
i Saren og fsrst var kommen hjem til Island en Stund efter sin Fa
ders Dsd. Gissur modtog Valget og drog derpaa til Tydskland i
den Tanke at lade sig indvie as den hamborgste Erkebiskop. Men da
han kom til Saren — heder det — erfarede han, at Erkebiskop
Li em a r var afsat fra sit Embede. Han drog da til Rom, til Pave
Gregorius og fremsatte for ham sin Stilling ; hvorpaa Paven sendte
ham med sin Anbefaling til Erkebiskop Hartvig af Magdeburg, af
hvem han ogsaa blev indviet den 4de Sptbr. 1082 og kom det fol
gende’ Aar tilbage til Island ’).
Det ncermere Sammenhceng hermed lader sig yderligere oplyse af
den Tids beftendte Statsforholde. Adalberts Efterfolger paa det ham
borgske Erkesoede, Liemar (1072-1101), var en Ven og ivrig Til
hcenger af Keiser Henrik IV. Mellem denne og den heit beremte
Pave Gregorius VII (1073—1086) reiste sig, som bekjendt, et bit
tert Fiendskab, der gik saavidt, at Paven bansatte Keiseren og opford
rede de tpdste Fyrster og Prcelater til at afscette ham og vcelge en
anden. Under den nu indtraadte Splittelse i den tydske Kirke holdt
Liemar, der ellers roses som en klog og lcerd Mand, fast ved Keiser
Henriks Parti, og fulgte ham endog som en af hans fornemste Raad
givere og Krigshovdinger i 1081 paa hans Tog til Rom, hvor Gre
gorius blev beleiret. Under disse Omstcrndigheder var det, at Gis
sur kom til Tydsiland, hvor han erfarede, at Liemar var, om ikke
just afsat, saa dog i aabenbart Oprer mod Paven, og fravcerende paa
et Tog mod denne. Derfor henvendte han sig til Pave Gregorius
!) Hgrv. c. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
