- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
148

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148 Fgrste Tidsrum.
skjent übetydeligt nok. Det er allerede fortalt, at Bernhard ester en
tyveaang Landflygtighed paa Island, hvor han levede i Samdrcegtig
hed med Biskop Isleif, vendte tilbage til Norge strar ester at Olaf
var bleven Konge. Derpaa — heder det — for han til Rom ifolge
Kongens Bon og fredede for deDsde (fMM s^ril- iin<w9um)".
Da han var kommen hjem fra denne Reise, var det at Olaf bestik
kede ham til Biskop i Sel ia, som for er omtalt Hvad der egent
lig skal forstaaes ved hiint Erinde, som han for Kongen udforte i
Rom, er ikke let at sige med Sikkerhed. Snarest kan man maaskee
gjette, at de Dsde, for hvem der skulde fredes, var Olafs Fader,
Harald og de, som varefaldne med ham i England. Men bestod da
Fredningen i en almindelig Forbon for deres Sjcele, som foretagen i
Rom skulde have sterre Kraft, og hvorom maaskee Olaf, der fulgte
sin Fader paa det engelske Tog, havde gjort et helligt Loste? — eller
hvilede der paa Harald for et eller andet tidligere Misgreb mod Kir
ken eller Brud paa dens Lov en kirkelig Straf, et Van, fra hvilket
han i levende Live ikke var bleven lost, og for hvis Byrde Sonnen
nu vilde befri hans Sjcrl ved at henvende sig til Kirkens Hoved? —
dette er Spsrgsmaal, som as de hidtil bekjendte Kilder neppe lade sig
fyldestgjerende besvare. Om Biskop Bernhard heder det forsvrigt, at
han ansaas for en hoist udmcerket Mand" (kinn mesti merliizmngr) 2).
Hans Dodsaar er übekjendt, men hans Dod maa sandsynligviis vcere
indtruffen i Kong Olafs seneste Styrelsestid, omkring 1090
Kong Magnus Barfod og hans Tonner. Lunds Kirke faar Metropolitanhoiheden
over Norden. Store Fremfiridt i det norske Kirkevcrsen.
Olaf Kyrre dode i sin bedste Alder den 22de Septbr. 1093.
Han efterlod en tpveaarig Son Magnus, men denne blev ikke strar
Norges Enekonge. Haakon, Kong Magnus Haraldsssns Son,
traadte nu md i sin Net, som havde hvilet i hans Farbroders Leve
tid, og blev i Throndhjem tågen til Konge over det halve Rige.
En Fcellesstyrelse af Kongedommet indtraadte nu atter, der ikke lovede
Folket lang Rolighed. De to Konger vare nemlig uvenstabelig sin
dede mod hinandeN. Magnus, en cergjerrig Ingling, der lignede sin
Farfader i Sindelag meer end sin Fader, taalte ikke godt nogen Med
styrer. Han var dcrhos utilfreds med Haakon, fordi denne formind
siede Kongedommets Indtcegter ved at eftergive Folket adskillige Tyng
sler, som hvilede paa det fra Svein Knutsfsns Dage, — og misun
delig paa ham, fordi han herved og ved sit blide Vcesen vandt Al-
’) Hgrv. c. 3. 2) Hgrv. c. 3. -) Jfr. Munch 11. 420.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free