Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Verste Tidsrum.
Et endnu vigtigere Foretagende af Gissur var Ti end ens Ind
fsrelse paa lsland. Heri understettedes han af den davcerende Lov
sigemand, den lovkpndige Skald Markus Skjeggesssn, og af
den lcerde Prest Scemund Sig fus son i Odde, en af Landets ri
geste og mest anseede Hsvdinger. Tienden blev lovtagen paa Althin
get 1097 med en Idelsesmaade, der svarede til Islands Forhold ’).
Dette vigtige Skridt toges saaledes paa Island for end i Norge. Vi
ville senere igjen komme tilbage til Gissurs Bistopsstyrelse.
Ved Magnus Barfods Dod (1103) indtraadte igjen en Deling
af Kongedsmmet i Norge. Han efterlod nemlig tre Ssnner : E y s t e i n,
som ved Faderens Dsd var fjorten Aar gammel, Sigurd, der var eet
Aar yngre og Olaf, som kun var fire Aar. Disse bleve alle tagne
til Konger, og de tyende crldre optraadte strar som selvstyrende (de
vare nemlig over 12 Aar) i Fcellesstab, og tillige som Verger for sin
tredie Broder. Deres Styrelsestid blev atter en Rolighedens og
Lykkens Tid for Norge, vigtig baade ved Folke-Velstandens Frem
blomstring og ved Kirkeforfatningens Udvikling.
Hvad der har gjort disse Brsdres Fcellesstyrelse mest bekjendt i
Historien, er Sigurds Tog til Jerusalem, der erhvervede ham Til
navnet l o r sal afa ri eller lerusalemsfarer. Korstogene havde ta
get sin Begyndelse, og hele Europa var opfyldt af Begeistring for
det hellige Lands Erobring fra de Vantroende. Til Norge forplan
tedes denne Begeistring ved nogle Nordmcrnd der i Aarhundredets Be
gyndelse havde bessgt Jerusalem. De havde ved sin Hjemkomst meget
at fortcelle om Sydens Herligheder; og disse lokkende Skildringer i
Forbindelse med Tanken om det Fortjenstfulde i at bessge de Steder,
hvor Christus havde lcert og lidt, og i at kjcrmpe for deres Udrivelse
af de Vantroes Hcender, vakte en almindelig Rorelse i Norge. Mange
fslte Lyst til at bessge Jerusalem og deeltage i de hellige Krige, og
de opfordrede en af Kongerne til at vare deres Anfsrer. Vrsdrene
besluttede ogsaa paa fcelles Kostning at ruste en Flaade, og det blev
afgjort, at Kong Sigurd ffulde vcere Togets Anfsrer, og at Ey
stein under hans Fravcrr skulde styre Landet.
I Hssten 1107 forlod den syttenaarige Sigurd Norge med en Flaade
paa W Skibe, bemandet med omtrent 10,000 Krigsmcend, alle Fri
villige. Han overvintrede i England, kjcempede i Aarene 1108 og
1109 mod Maurerne rundt om Spåmens Kyster og kom om Som
meren 1110 til Palcestina. Han blev med store æresbevisninger
modtagen af Kong Balduin af Jerusalem og af denne ledsaget til
den hellige Stad, hvor han af Patriarchen og Kongen modtog som
Gave en Spaan af Christi Kors, hvilken han lovede at bevare ved
l) Hgrv. c. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
