Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Forste Tidsrum.
og Sigurd, — den fsrste med hans Blidhed, Venlighed og Klog
siab, der dog var forbunden med megen Fasched og Udholdenhed i
hvad han ansaa for Ret, — den anden med hans Alvor, Tungsind,
Heftighet» og Strenghed. Men begge havde i Grunden Lovens Over
holdelse og Folkets Vel stadigen for Vie; og derfor spredte sig de
Uveirsskyer, som undertiden trak op mellem dem, uden videre Felger.
Den tredie Broder Olaf lignede Eystein mest i Sindelag og synes
ogsaa mest at have holdt sig til ham. Men hans Kongedsmme blev
af kortest Varighed; han dsde nemlig allerede i sit attende Aar (22de
Decbr. 1116) uden at efterlade Afkom. Ser Aar efter (29de Au
gust 1122) dsde ogsaa Eystein uden at efterlade stere Vsrn end
een Datter; og nu blev Sigurd for Resten af sin Levetid Norges
Enekonge.
Deels under disse Brsdres Samstyrclse, og deels medens Sigurd
raadede ene for Kongedsmmet, indtraf mange Ting, som havde Ind
fiydelse paa den norske Kirkes Udvikling. En for hele Norden vigtig
Kirkebegivenhed strar i Begyndelsen af deres Samstyrelse var saale
des: Ophcevelsen af det hamborgske Erkefcedes Metropo
litanhsihed over Nordens Kirker og Indstistelsen af et
scrrskilt Metropolitanscede for disse inden de nordiske
Nigers egne Grcendser.
Vi have allerede havt Anledning til oftere at bemcerke, at den
hamborgffe Metropolitanhoihed ikke var synderlig vel anseet i noget af
de tre nordiske Niger; men for Danmark var den byrdefuldest. Ham
borg og Bremen laa nemlig saagodt som lige md paa dette Riges
Grcendser, og de hamborgste Erkebiskopper kunde saaledes ideligen
blande sig md i den danske Kirkes Anliggender og holde den strengt
under sin Hsihed, mangen Gang udentvivl til de danske Kongers store
Fortrydelse. Svein Ulfsssn maatte ganske vist meer end een Gang
fole den stolte Erkebiskop Adalberts Overmod; man veed, at det var
Tilfcelde, da han af Geistligheden blev tvungen til i 1055 at forskyve
sin Hustru Gyda paa Grund af Slegtskabsforhold Det kunde
heller ikke undgaa denne kloge Konges Opmcerksomhed, hvor farlig for
Danmarks verdslige Uafhcengighed, den geistlige Afhcengighed
af en tydsk Kirkefyrste maatte vcere. Tidlig synes derfor den Tanke
at vcere opstaaet hos ham, at unddrage sit Rige dette fremmede Aag
ved at skaffe Danmark en egen Erkebiskop. Dette vilde ikke have vce
ret Adalbert saameget imod, hvis han kunde have drevet sin Plan
igjennem, selv at blive Nordens Patriarch; thi da vilde han
alligevel beholde sin Overhsihed over Nordens Kirker, og een eller
stere ham underordnede Erkebiskopper vilde kun bidrage til end meer
l) Suhm. D..H. IV. 236 ff. 244.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
