Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Fsrste Tidsrum.
teren, har villet sige, at Viffopsdsmmer ei kjendtes i Norge under
Sigurds Forgjcengere, at han altsaa var den fsrste som oprettede
dem; thi Tillcegget hvilke hans Forgjcengere ei havde kjendt" synes
blot at sigte til Klostrene, og i ethvert Fald ere i det Foregaaende
Grunde anforte for at Vegyndelsen til Bistopsdsmmers Oprettelse
allerede var gjort under Kong Olaf Kyrre. Det antyder imidlertid
med Bestemthed, at noget vigtigt for denne Sag ogsaa er udrettet
under Sigurd lorsalfarer ; og dette bestod deri, at de Viskopsdsmmer,
som kunde henregnes til den norste Kirke, i og udenfor selve Norge,
bleve ordnede noget ncer til det Antal og med de Grcendser, som siden
efter bleve fast bestaaende lige til Reformationen.
Til de tre Bistopsdsmmer, som allerede under Olaf Kyrre maa
antages at vcere oprettede i selve Norge, nemlig: Throndhjems
eller Nidaros’s, Selias eller Bergens, og Vikens eller Os
los, — kom nu et fjerde: Stavangers, hvortil de to sydligste
Fylker af Gulathingslagen, Ry g ia fylke og Egdafylke, samt de
under samme Lagdsmme lydende Landstaber Valders og Had
dingi ad al henlagdes. At Stavangers Vistopsdomme er blevet op
rcttet under Sigurds Styrelse, kan sees deraf, at en Biskop af Sta
vanger omtales i hans senere Regjeringsaar og at den stavan
gerske Biskop, som i Vistopsrcekkerne kaldes den fsrste, nemlig
Neinald, levede endnu under Sigurds Efterfolger Oplandene
vedbleve endnu en Stund, samlet med Viken, at ligge under Oslos
Biskop.
Paa Island bleve Biskopsdsmmerne tv ende. Da nemlig den
for omtalte Bistop Gis su r Isleifsson i Skaalholdt i tyve Aar
havde vceret Enebisiop paa Island, fremkom Nordlcendingerne i 1102
med det Ynske, at de maatte faa sin egen Biskop, hvis Omraade da
skulde vcere Nordlcendinge-Fjerdingen. Som Grund anfortes,
at Landet, naar det fik to Biskopper, sjcelden kunde antages at blive
biskopslsst. Gissur, som allerede tidligere havde viist stor Opoffrelse
for Kirkens Bedste, lagde ogsaa her sin Uegennyttighed for Dagen,
idet han indrsmmede Nordlcendingernes Bon. Efter et Par Aars
Forlob, som rimeligviis ere hengangne med de nsdvendige Forberedel
ser til den nye Bistopsstols Oprettelse, valgtes i 11N5 til Bistop den
gudftygtige Prest lon Vgmundsssn. Han var en Lcrrling af
Biflop Isleif, og havde senere fortsat sine Studeringer i Udlandet.
Da han var valgt til Nordlcendingernes Biskop, gjorde han ferst en
lem 1099 og 1120, og fortsatte den til 1041. Stedet lyder i Orig. saale-
beé .’ nepiscopatus et coenobia monachorum, qvæ antecessores eius non
nnver»nl, in regno IVnsckco cunsliluil". Lib. XIII, ed Duschene p. 767.
l) Sn. S. E. og O. S. c. 39. 2) Norsk Tdsir. V. S. 42, 44.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
