Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Forste Tidsrum.
hamborgste Erkebistop Adalbert, ved Midten af det 11te Aarhundrede ’).
Ved samme Tid troes den mcegtige Thorfinn Sigurdsssn Jarl
(i014—1V64) at have oprettet eller i det mindste paatcenkt en fast
Bisiopsstol i Birgsaa i Birgisherad paa Vestkanten af Hrosss
(nuv. Mainland), hvor en Christkirke byggedes. Imidlertid synes
ogsaa en Nodulf at vcere bleven indviet til Orknsernes Biskop af
Erkebisioppen af I ork, der paastod Primatet ikke alene over Skot
land men ogsaa over de ved Skotland liggende Ver. Det usikkre
med Hensyn til Retmcessigheden af disse to Biskoppers Indvielse har
rimeligviis voldet, at de ei ere blevne opfsrte i de gamle Biskops
rekker. Disse ligesom og Orkneyingasaga ncevne derimod som Ver
nes forste Bistop: Villialm eller Villiam, kaldet den Gamle,
der stal vcere bleven Biskop omkring 1102, og fsrst tog sit Seede i
Birgsaa, men smere forstyttede Bistopsstolen til Kirkiuvaag paa
samme V -).
Endelig maa ogsaa ncrvnes Suderserne og Man, der, uvist
fra hvilken Tid, havde sin egen Bistop, hvis Seede var ved St. Ger
mani Kirke paa Man-’). Skjemt disse Ver udgjorde fra gamle
Tider en Lensstat under Norges Rige, saa er det dog uvist, hvorledes
det paa Sigurd lorsalfarers Tid forholdt sig med det dervcerende
Kirkesamfund og Bistopsdsmme, hvorvidt det regnede sig som hen
herende til den norske Kirke, eller til den skotske, hvis Metropolitan
dengang, som nylig omtalt, var den engelske Erkebiskop af Jork.
Saameget er imidlertid vist, at det sudersiste Bistopsdsmme fra 1152
af, da den norske Kirke fik sin sceregne Metropolitan, regnedes af Pa
ven til dennes Provins, hvilken Omstcrndighed altid giver en sterk
Formodning om, at hiint Vistopsdsmme ogsaa i den ncermeste Tid
forud har varet betragtet som norskt.
Den norske Kirke havde saaledes nu sin fuldstcendige Dioecesan-
Indretning under ti Bisk opp er, hver med sit bestemt begrcend
sede Vistopsdsmme og sit faste Bistopsscede; — alle (maaskee med
Undtagelse af den sudrsiste?) indordnede under den lundske Erkebi
skops Provins. En scerstilt Metropolitan manglede nu kun den norske
Kirke til dens fuldkomne Nationalselvstcendighed, og denne Mangel
blev afhjulpen inden 50 Aar vare henledne fra dens Indordning un
der Lunds Erkescede.
Den anden Fortjeneste af Kirken, som Ordericus Vitalis paa
ovenanfsrte Sted tillcegger Sigurd lorsalafarer, er: at han ovre t
tede Klostere i Norge. Hvad dette angaar, da er det vist, at
!) Ad. Brem. 111. c. 142, jfrt. m. IV. c^ 2N6. 2) Orkn. S. 136, jfr. Norsi
Tdsir. V. 3, og Munch 11. 216 f. 621—623. -) Munch Norg. gl. Geogr.
S. 213, jfr. i>cr. r. vnn. 111. p. 242.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
