Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Klostere stiftes < Norge.
Kong Eystein deelte Fortjenesten med sin Broder, og rimeligvis var
den af Kongerne, som herved var mest virksom. Om Orderiks Vid
nesbyrd: at der under de tidligere norske Konger ei havde virret Klo
stere, er fuldkommen paalideligt, har der voeret opkastet nogen Tvivl.
Det heder nemlig hos andre engelske Historieskrivere, at allerede Knut
den Mcegtige oprettede et Benediktiner-Kloster paa Nidarholm ved
Nidaros omkr. 1030. Men om og dette forholder sig rigtigt, saa er
der dog al Rimelighed for, at Klosteret ikke ret har villet trives, at
det er kommet i Forfald eller endog blevet forladt, og at det ferst
noget efter 1100 igjen er kommet i Orden eller vel endog gjenoprettet
fra ny l), og at saaledes dets Stiftelse gjerne kan henregnes til Sig
urds og hans Brsdres Stprelsestid. Om et andet Kloster, nemlig
det i Selia, har ogsaa voeret fremsat den Formodning, at det var
celdre end 1100; men dette er ganske usikkert 2). Derimod er det vist,
at Klostervesenet fsrst efter 1100 med Bestemthed viser sig i Norge,
og at alle de Klostere, hvis Anlceggelsestid med Sikkerhed kjendes, ere
yngre end hiint Aar. Orderiks Udsagn tsr saaledes dog i Hovedsa
gen vcere rigtigt. Om det bekjendte Munklif eller St. Mi cha el s
Benediktiner-Kloster paa Nordnes ved Bergen veed man af
paalidelige Kilder, at det blev oprettet af Kong Eystein Magnusssn
omkr. 1110; og mellem 1100 og 1150 stiftedes i det mindste otte
Klostere deels sor Munke deels for Nonner i forskjellige Dele af
Norge, deels af den celdre Benediktiner-Orden, deels af den
nyere ved den beromte Vemhard af Clairvaur i stort Ry bragte Ci
stercienser-Orden. I Begyndelsen af det 12te Aarhundrede
ved 1120 stiftedes ogsaa det fsrste Kloster paa Island af Benedik
tiner-Ordenen paa Thingsre paa Nordlandet i Hole Biskops
dsmme og ved Biskop lonVgmundssen. At Stedet til Kloster
livets Indfsrelse inden den norske Kirkes Omraade egentlig blev givet
under Sigurd lorsalafarers og hans Brsdres Styrelse, maa saaledes
ansees for utvivlsomt. Det er ogsaa heist sandsynligt, at den engelske
Kirke i dette Stykke som i saa meget andet havde en betydelig Ind
fiydelse paa den norske. Man sinder nemlig, at stere norske Klostere
i det I2te Aarhundrede bleve fra England stiftede, at deres fsrste
Forstandere vare Engelsmcend og sterste Delen af deres tidligste Be
boere udentvivl engelske Munke. Hvad Nordmcrndene selv angaar, da
synes Klosterlivet aldrig at have vakt nogen scerdeles Enthusiasme
hos dem. Herom synes vidne deels den lange Tid, som henled efter
Christendommens Indferelse i Norge, fer Klostervesenet der kom i
Gang, — deels den Omstendighet», at mange af de fsrste Kloster
boere og Klosterforstandere vare fremmede, noget som imidlertid ogsaa
’) Langes Kl. H. 316—318. ’) Lange 539 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
