Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Ferste Tidsrum.
holdt over sin Kirkes Verdighet». — Den forncevnte Kol Thorkels
son, Bistop i Viken, hvis Stprelsestid synes at have faldet nogen
lunde sammen med Kong Sigurds, maa ganste vist ogfaa have varet
en lcerd og dpgtig Mand, siden det paa en Maade anfsres til Is
lcendige-Biskoppen Isleifs A3re, at Kol tilligemed lon Vgmundsssn
begge havde vceret hans Lcerlinge ’). — Endelig var rimeligviis og
saa Stavangers fsrste Bistop, Engelsmanden Neinald, en ret
duelig Mand, da han stjont Udlcending hcevedes til hiin Verdighed, —
om end hans Karakter forresten synes at have vceret mindre rem.
Samtidig med Sigurd og hans Brodre var den hellige Magnus,
Jarl af Orknoerne, der forogede ve norske Helgenes Tal. Mag
nus var en Son af Erlend Jarl, der igjen var en Son af den be
rsmte Thorfinn Sigurds son. Han var i sin Ungdom bleven
udelukket fra sin Dccl i larledsmmet af sin Brsdrung (Farbroders
Son) Haakon P a als son; men i 11U8 (el. 1109) kom han til sin
Net, da han i Norge af Kong Eystein fik larlsnavn og det halve
larldomme over Oerne med Haakon. Mellem de tyende Jarler
raadede imidlertid intet oprigtigt Venstab, vistnok for en stor Dccl paa
Gru ndaf deres saare ulige Sindelag. Den haarde, statskloge og
cergjerrige Haakon kunde ikke taale at dele Magten med den blide,
gudfrygtige og svenneriske Vtagnus, der var mere stikket til at vinde
Folkets Kjcerlighed. For at bilcrgge nogle Uenigheder mellem dem
blev en Sammenkomst aftalt at holdes paa Egilso. Men paa Modet
sveg Haakon sin Frende. Han kom med storre Folge end aftalt var,
fangede Magnus og lod ham drcrbe den 16de April 1115 (el. 1116).
Men Magnus havde ved sin Retstaffenhed, Ustyldighed og sit strenge
Levnet erhvervet sig saadan Agtelse, at man, da hans voldsomme
Dod kom til, ansaa ham for en Helgen. Tyve Aar ester hans Dod
blev han hoitidelig erklcrret herfor, i det Bistop Villialm sirinlagde
hans Been den 13de December 1135 og strar efter forte dem fra
Birgsaa, hvor de hidtil havde hvilet, til Kirkiuvaag, hvor den
prcegtige Kathedralkirke siden blev indviet til ham som St. Maguus’s
Kirke. Hans Festdage vare den 16 April og den 13de December
Paa Island dode den hoit fortjente Biskop Gis sur af Skaal
holt 76 Aar gammel, den 28de Mai 1118. Han havde et Aars Tid ifor
veien vceret stadig syg og sengeliggende og havde derfor allerede det
foregaaende Aar udpeget Presten Thorlak Runolfsson til sin
Eftermand og opfordret sine Landsmcrnd til strar at vcrlge ham.
Thorlak undstyldte sig vel forst med sin Ungdom, da han kun var 32
Aar gammel, men modtog dog omsider Valget og drog strar med Gis-
>) Se ovenfor S. 143. ’) Orkn. S. 118—134; jfr. Munch 11. 673—680,
693, 745.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
