Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Fgrste Tldsrum.
I Sigurds seneste Styrelsestid indtraf en Hendelse, der havde
meget fordervelige Felger for Norges fremtidige Tilstand. Fra Ve
sterlandene ankom nemlig i Aaret 1126 til Norge en Mand v^d Navn
Gillechrist, der paastod, at hans egentlige Navn var Harald, og
at han var Kong Magnus Varfods uegtefodte Son med en irsk
Kvinde, som fulgte med ham og bekrceftede hans Udsagn. Medfsrte
dette Sandhed, hvilket flere af Landets anseeligste Hsvdinger antoge,
saa havde efter Norges Statsret Harald Krav paa Deel i Konge
dommet med Sigurd; og Harald tilbod sig at bevise Nigtigheden af
sit Udsagn ved loernbyrd, en Gudsdom, som Landsloven godkjendte i
enkelte Tilfcelde og blandt andet ved tvivlsomt Fcederne. Sigurd
vilde ikke dele Kongedsmmet med Harald, men troede paa den anden
Side, at han ikke vel kunde negte ham det tilbudne Bevis. Han ste
dede derfor Harald til Icrrnbyrd, dog forst efterat denne havde svoret,
at om end Beviset lykkedes, skulde han dog ikke krave Deel i Norges
Kongedsmme, saalcenge som Sigurd eller hans Son Magnus levede.
Harald traadte i Kongens og hans Sons Paasyn ni gloende Plog
joern, og Sigurd erkjendte ham for sin Broder. Det var fsrste
Gang dette Bevismiddel anvendtes paa tvivlsom Kongebvrd ; men det
blev ikke den eneste. Det blev, med Norges Kongearvefslge, et for
Landet vderst farligt Middel i dumdristige Eventyreres og listige Par
tiforeres Hcender, hvilket senere hen meer end eengang forstyrrede den
indre Fred og bragte Kongedommets Kraft og Anseelse til at vakkle;
og om det end i visse Maader bidrog til at hceve Geistlighedens hier
archifie Indflydelse, saa var dette dog ganske vist i Virkeligheden til
dens egen og Kirkens store Skade.
Fra Sigurd lorsalfarers sidste Dage opvise vore Sagaer det
ferste Erempel paa en norsk Biskops dristige Modstand mod Kongens
Villie i en Sag, hvori denne overtraadte Kirkens Lov. Sigurd vilde
nemlig stille sig fra sin Dronning Malmfrid, en russisk Kongedatter,
for at gifte sig med en anden Kvinde ved Navn Cecilia, og gjorde
Forberedelser til at holde Bryllup med denne i Bergen. Den davce
rende Biskop, den ovennevnte Magne, en nidkjcer og uforsagt Mand,
fandt Kongens Handling stridende mod Kirkens Love, gik i Folge med
en af sine Prester, en Sigurd, som senere blev Bergens Biskop, til
Kongens Hal og bad Kongen gaa ud til sig. Kongen gik ud, modtog
Biskoppen blidt og bod ham ind at drikke. leg har et andet Erin
de" — svarede Magne, og spurgte Kongen om det var sandt, at han
vilde forlade sin Dronning og tåge en anden Kone. Kongen svarede, at
saa var. Hvi — sagde da Biskoppen ivrig — vil Du gjere siigt
i mit Bistopsdemme? forhaane saa Guds Bud og Ret og den hel
lige Kirke, mit biskoppelige Embede og din egen kongelige Verdighed ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
