- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
166

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166 Forste TidSlum.
Alligevel var Sigurd selv i sine senere Livsaar mindre end lyk
kelig. Det Tungsind, den Indeslutteched og den lidensiabelige Heftig
hed, som ogsaa i yngre Dage synes at have raadet hos ham, tiltog
med Aarcne og udartede ikke sjcrlden til fuldkomment Vanvid. Saa
danne Anfald vårede vistnok ikke lccnge ad Gangen, men gave dog An
ledning til Optrin, som i hoi Grad smertede Kongen, naar han igjen
kom til sin fulde Samling. Han felte dybt denne sin Svaghed, og
Bevidstheden om den nedstemte endmcre hans Sind. Af nogle It
tringer af den bekjendte Petrus Mauricius med Tilnavnet Vene
l3biliB. Abbed i Cluny i Bourgogne (1122—1157), i et Brev til Kong
Sigurd, med hvem han stod i Brevverling, siulde man endog maaskee
siutte, at det eengang har varet Sigurds Hensigt at nedlcegge Kon
gedsmmet og gaa i Kloster Herom vide imidlertid vore Sagaer
intet at fortoelle.
Hvad der ogsaa forstyrrede Sigurds Ro i hans seneste Leveaar
var Tanken paa Norges Fremtidsstjebne, der stillede sig med morke
Farver for hans Blik. Hans eneste Son Magnus, der var uegte
fodt, var vel en sijsn Ingling, ovet i alle Vaaben- og Legemsfcrr
digheder, men yttrede derhos tidlig et stolt og grumt Sindelag, viste
sig üblid, gjerrig, uforligelig og var tillige en stor Dranker. Sigurds
Broder Harald var derimod gavmild og munter, men ogsaa svag,
letsindig og uforstandig. Sigurd vidste, at Magnus ikke var venscel,
og at mange af Landets Lendermcend havde sine Vme heftede paa
Harald, i hvem de haabede at faa en Konge, som de kunde lede efter
eget Tykke, og i hvis Navn de selv kunde fore Landsstyrelsen. Sig
urd maatte saaledes med Grund frygte, at der ved hans Dod ikke
vilde blive agtet paa den Ed, Harald havde svoret ham, men at
denne vilde blive tågen til Konge med Magnus; og da var alt Ondt
at vente af disses Karakterfeil, ulige Sindelag, og indbyrdes Had,
der fra Magnus’s Side gjentagende havde yttret sig. Sigurd gjen
nemsiuede disse ildelovende Forholde og hvilke Ulykker de vilde bringe
over Norge. Derfor yttrede han ogfaa engang efter et Optrin mellem
Harald og Magnus, hvori den sidstes hadefulde og haarde Sind klart
traadte for Dagen, selgende Ord, der vise hvilke sorgelige Tanker
formsrkede hansSjcrl: Ilde ere I farne Nordmcend — sagde han —
i det I have en vanvittig Konge ; og dog forudseer jeg, at den Stund
snart vil komme, da I gjerne gave det rode Guld for at have mig
til Styrer istedetfor Magnus og Harald : den ene er grum, den anden taa
belig". Og det viste sig altfor snart, at han spaaede sandt. Sigurd lor
salfarer dede i Oslo den 26de Marts 1130, ikke meer end 40 Aar gammel.
*) Maxima Bibliotheca veterum patium T. XXII p. 869 (Sti. Venerabelis
kelli epl8l«I»!um !ib. 11, ep. VII)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free